C.D.1.1.10.10.12 Ligningslovens § 16 C's baggrund, formål og historik
Indhold
I dette afsnit beskrives baggrunden for bestemmelserne om investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Reglens baggrund, formål og historie
Indtil 1. januar 2013 var reglerne følgende:
Reglerne om minimumsudlodningen fremgik af LL (ligningsloven) § 16 C.
Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 blev der i LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 6, indsat en bestemmelse om, at det var en betingelse for, at der foreligger en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Beviserne i en udloddende forening skulle ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden.
De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen.
En forening mister dog ikke sin status som udloddende forening, selv om beviser i perioden fra indkomstårets udgang indtil førstkommende generalforsamling handles eller udstedes uden ret til udbytte (ex-kupon). Ændringerne bevirker, at såfremt en investeringsforeningsafdeling opretter andelsklasser, skal afdelingen beskattes som investeringsselskab, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
Grunden til at det hed "udloddende investeringsforeninger" var, at det oprindelig var en forudsætning for at blive omfattet af reglerne for udloddende investeringsforeninger, at foreningen rent faktisk foretog udlodninger og at disse udlodninger blev beskattet hos medlemmerne på samme måde, som hvis medlemmerne havde investeret direkte i de aktiver, som investeringsforeningen investerede i. De tab, foreningen har på investeringer, kan medlemmerne dog ikke anvende til modregning i deres personlige gevinster på tilsvarende aktiver. De tab, der opstår i foreningen, kan således alene anvendes inden for foreningen.
Det er ikke mere et krav, at de udloddende investeringsforeninger rent faktisk foretager udlodningen, men nu er det tilstrækkeligt, at foreningen opgør minimumsindkomst, og at medlemmerne beskattes af minimumsindkomsten. Hvis minimumsindkomsten ikke udloddes, anses det beløb, som beskattes som minimumsindkomst, som udgangspunkt som et nyt indskud.
Fra den 1. januar 2013 er reglerne følgende:
Ved lov nr. 433 af 16 maj 2012 er reglerne i LL (ligningsloven) § 16 C ændret, og i samme forbindelse er terminologien ændret. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2013.
Fra 1. januar 2013 hedder det investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, og både investeringsforeninger og SIKAV'er er omfattet af LL (ligningsloven) § 16 C. Samtidig blev reglen om andelsklasser ændret, således at en investeringsforening eller SIKAV, som er opdelt i andelsklasser, kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen alene består i at omkostningerne skævdeles mellem andelsklasserne. Opgørelsen af minimumsindkomsten er desuden gjort mere simpel.
Ved lov nr. 1883 af 29. december 2015 blev der åbnet mulighed for at foretage fradrag for negative renter omfattet af kursgevinstlovens § 14 (fordringer) ved opgørelsen af minimumsindkomsten.
Fra og med indkomståret 2020 er reglerne følgende:
Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 er LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 1, ændret.
Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.
Et sådant investeringsinstitut, som er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og 2, fra selskaber mv., der er hjemmehørende her i landet. Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Dette valg skal træffes, samtidigt med at der vælges skattemæssig status som minimumsbeskattet investeringsinstitut, og valget er bindende. Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 1, 3. og 4. pkt.
Fra og med den 1. januar 2022
Både ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og lov nr. 1181 af 8. juni 2021 er der foretaget flere ændringer, som har betydning for minimumsbeskattede investeringsinstitutter.
Minimumsbeskattede investeringsinstitutter kan ikke mere vælge at betale 15 pct. af udbytter fra danske aktier. Det er som følge af at alle minimumsbeskattede investeringsinstitutter skal betale 15 pct. i skat af alle udbytter fra danske selskaber. Der er nogle få undtagelser, som fremgår af kildeskatteloven.
Fra samme tidspunkt er indkomstår ændret til kalenderår.
Der er også foretaget andre ændringer, som beskrives de relevante steder i vejledningen.
Den seneste lovbekendtgørelse af ligningsloven er bekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023.
Den seneste bekendtgørelse om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er nr. 1003 af 9. august 2013.
En værdipapirfond kan nu også være et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Se SKM2016.98.SKAT.
Se også
Se også afsnit C.D.1.1.10.8.1 Hvad er et bevisudstedende investeringsinstitut med minimumsbeskatning? "Hvad er en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?" i afsnittet "Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik".
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed