Indhold

I dette afsnit beskrives de overordnede principper om subjektiv skattepligt for danske investeringsselskaber, som defineret i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, de forskellige former for investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde.

Afsnittet indeholder:

• Hovedprincipperne om investeringsselskabers, investeringsforeningers, SIKAV'ers og værdipapirfondes subjektive skattepligt
• Overblik over investeringsselskabers, investeringsforeningers og SIKAV'ers subjektive skattepligt
• Love, der indeholder relevante definitioner
• Vurdering af, om det er et selvstændigt skattesubjekt
• Overblik over værdipapirfondes skattepligt
• Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
• Historikskemaer.

Se også

Se afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19 - C.D.1.1.10.13 Definitioner og forklaringer, der omhandler investeringsselskaber, de forskellige investeringsforeningstyper, SIKAV'er og værdipapirfonde.

Hovedprincipperne om investeringsselskabers, investeringsforeningers,  SIKAV'ers og værdipapirfondes subjektive skattepligt

Hvilken bestemmelse selskabet (herunder SIKAV'en), investeringsforeningen og værdipapirfonden er omfattet af, har betydning for beskatningen af både deltagerne (investorerne) og foreningen/selskabet.

Hvis en investeringsforening er opdelt i andelsklasser, og forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, omfattes foreningen af reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19. Det gælder, uanset om en andelsklasse er udloddede, akkumulerende, kontoførende eller bevisudstedende.

Hvis en investeringsforening ikke er opdelt i andelsklasser, eller hvis forskellen mellem andelsklasserne alene er, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, afhænger beskatningen af investeringsforeningen og deltagerne i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser for deltagernes indskud i foreningen eller ej. Er der ikke udstedt omsættelige beviser, er foreningen kontoførende.

Hvis der er udstedt omsættelige beviser, og foreningen ikke er opdelt i andelsklasser, eller forskellen mellem andelsklasserne alene er, at administrationsudgifter skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, er foreningen enten et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller akkumulerende.

Hvis en investeringsforening fx er opdelt i afdelinger, og en af disse afdelinger opdeles i andelsklasser - hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsudgifter skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende - er det kun den afdeling, som opdeles i andelsklasser, som omfattes af SEL § 3, stk. 1, nr. 19 og ABL § 19, hvorimod de øvrige afdelinger fortsat kan være omfattet af fx SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.

Hvis en SIKAV eller en værdipapirfond ikke er opdelt i andelsklasser, eller hvis forskellen mellem andelsklasserne alene er, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, afhænger beskatningen af enheden og deltagerne i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser for deltagernes indskud eller ej. Er der udstedt beviser, kan enheden enten være minimumsbeskattet eller omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19. Er der ikke udstedt beviser, kan enheden kun være omfattet af ABL § 19.

Mange investeringsforeninger/SIKAV'er/værdipapirfonde er opdelt i afdelinger. Den subjektive beskatning afhænger af forholdene i den enkelte afdeling. Det betyder, at hvis en investeringsforening/SIKAV/værdipapirfond fx er opdelt i to afdelinger, kan den ene være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning og den anden omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.

Kapitalforeninger, AIF'er og AIF-værdipapirfonde er beskrevet i afsnit C.D.1.1.10.5 Kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde.

Bemærk

Såfremt den øverste investeringsforening m.v. er en tom skal, og investeringsaktiviteten foregår i de enkelte afdelinger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den øverste enhed er subjektiv skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre den er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

Overblik over investeringsselskabers, investeringsforeningers og SIKAV'ers subjektive skattepligt

Ved begrebet "subjektiv skattepligt" forstås i dette afsnit, at en selvstændig enhed i henhold til selskabsskatteloven er fuld eller delvis skattepligtig til Danmark.

De relevante regler om subjektiv skattepligt fremgår af følgende bestemmelser i selskabsskatteloven:

• SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra a
• SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra c
• SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra d (fra og med indkomståret 2023 er kontoførende investeringsforeninger ikke subjektive skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, men SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra d. Se lov nr. 1179 af 8. juni 2021) 
• SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 7
• SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 8
• SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19.

Bemærk

Som det fremgår af SKM2022.80.SR og bemærkningerne til § 5, nr. 11, i lov nr. 1563 af 12. december 2023 er det ikke således, som tidligere antaget af Skattestyrelsen, at hvis et investeringsinstitut kunne være minimumsmumsbeskattet, så vil det også kunne være omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.  

I SKM2022.80.SR ønskede spørger at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at den enkelte afdeling kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL (ligningsloven) § 16 C, forudsat at beviserne var omsættelige, og at beviserne i den enkelte afdeling ville berettige alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i afdelingen.

Love, der indeholder relevante definitioner

Reglerne om subjektiv skattepligt for investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde fremgår af selskabsskatteloven.

Vurderingen af den subjektive skattepligt kan ikke foretages alene på grundlag af reglerne i selskabsskatteloven, men sker for så vidt angår investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde også på grundlag af regler i andre love.

Vurderingen af, om et selvstændigt skattesubjekt fx er et investeringsselskab eller en investeringsforening, og efter hvilke regler i selskabsskatteloven enheden skal beskattes, sker foruden på grundlag af regler i selskabsskatteloven på grundlag af følgende:

• ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 1 (investeringsselskab) 
• LL (ligningsloven) § 16 C (investeringsinstitut med minimumsbeskatning)
• Lov om investeringsforeninger m.v.
• Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Vurdering af, om det er et selvstændigt skattesubjekt

Det er en betingelse for at gevinst/tab på et værdipapir er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Er der tale om et dansk selskab (herunder et SIKAV), en investeringsforening eller en værdipapirfond, giver det ikke problemer at vurdere, om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Er der derimod tale om udenlandske enheder, herunder udenlandske værdipapirfonde, er vurderingen af, om der foreligger et selvstændigt skattesubjekt, ofte svær.

For så vidt angår enheder, som er omfattet af Rådets investeringsforeningsdirektiv, er det det pågældende lands hjemlandsmyndigheder, som vurderer, om enheden er omfattet af direktivet, men ikke om enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Også enheder, som ikke er selvstændige retssubjekter er omfattet af direktivet.

For udenlandske enheder må Skattestyrelsen vurdere, om der foreligger et selvstændige skattesubjekt efter den sædvanlige praksis. Denne praksis beskrives bl.a. i afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber "Andre selskaber". Hvis man vurderer, at der foreligger et selvstændig skattesubjekt, skal det vurderes, hvilke regler i aktieavancebeskatningsloven investor er omfattet af.

Overblik over værdipapirfondes skattepligt

Vedrørende værdipapirfonde henvises til afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde om værdipapirfonde.

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5 a, omfatter investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra:

• investeringsselskaber omfattet af ABL § 19, stk. 1
• investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C, der er investeringsforeninger.

Med ikrafttræden pr. 1.1.1980 blev SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5 a, indført, hvorefter en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er skattepligtig, medmindre foreningen vedtægtsmæssig var forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i året indtjente renter og udbytter.

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, som omfatter danske foreninger, fonde m.fl. som er selvstændige skattesubjekter, men som ikke er omfattet af skattepligten i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1 til nr. 5 d eller fondsbeskatningsloven eller undtaget fra skattepligt i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 3. Efter bestemmelsen er det i øvrigt kun indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, som skal beskattes. 

Fra og med indkomståret 2023 kan investeringsforeninger ikke være omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, idet kontoførende investeringsforeninger fra indkomståret 2023 er subjektiv skattepligtige i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk.1, nr. 5, litra d. Se lov nr. 1179 af 8. juni 2021.

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 7, fastsætter, at en investeringsforening omfattet af LL (ligningsloven) § 16 C eller en kontoførende investeringsforening, kun omfattes af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra c eller litra d, hvis foreningen har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL (kursgevinstloven) § 4, regnes i denne sammenhæng for et medlem.

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 8, fastsætter, at en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattet af LL (ligningsloven) § 16 C eller en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, dog omfattes af stk. 1, nr. 5, litra c eller litra d, hvis eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og ingen af deltagerne i de juridiske personer beskattes direkte af gevinster på investeringsbeviset eller af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende investeringsinstitutter omfattet af LL (ligningsloven) § 16 C må ikke kunne optages som medlemmer. Kontoførende foreninger, herunder kontoførende fåmandsforeninger, omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra d, kan således godt være deltagere i en investeringsforening med minimumsbeskatning og kontoførende investeringsforeninger.

Både SEL § 1, stk. 7 og 8, blev indsat ved lov nr. 232 af 2. april 2003. Formålet med indsættelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 7 og 8, var at forbedre mulighederne for, at pensionsbranchen kan få forvaltet sine investeringer i små og mellemstore virksomheder via særlige investeringsforeninger med få medlemmer.

Efter hidtidig skattemæssig praksis kunne investeringsforeninger med ganske få medlemmer ikke anses for selvstændige skattesubjekter. Det indebar, at medlemmerne blev beskattet direkte af foreningens indkomster, som om de selv ejede foreningens aktiver. Det gjorde det regnskabsmæssigt vanskeligt at anvende investeringsforeninger med meget få medlemmer. Vanskeligheden knyttede sig navnlig til opgørelsen af aktiegevinster efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Efter lovændringen anses bevisudstedende minimumsbeskattede investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger med kun ét eller meget få medlemmer for selvstændige skattesubjekter, når medlemmerne er pensionskasser, livsforsikringsselskaber og visse andre selskaber. Herved kom det skatteretlige investeringsforeningsbegreb til at stemme bedre overens med det civilretlige investeringsforeningsbegreb.

Den almindelige definition af en investeringsforening blev også ændret, således at det almindelige krav til antallet af medlemmer i bevisudstedende minimumsbeskattede investeringsforeninger og kontoførende foreninger sættes til - som udgangspunkt - mindst 8 svarende til gældende administrativ praksis.

SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter selskaber, foreninger mv. som er omfattet af ABL § 19, er skattefri, idet der dog skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat, når danske selskaber foretager udlodning til selskabet mv., blev indsat ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. Ved lov nr. 531 af 27. marts 2021 er investeringsselskaber omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 blevet skattepligtige af visse renter og kursgevinster med virkning for renter, der erhverves den 11. november 2020 eller senere, og kursgevinster, der oppebæres den 11. november 2020 eller senere.

Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev der indsat en skattepligtbestemmelse i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, som omfatter minimumsbeskattede investeringsinstitutter. I samme forbindelse blev der ændret i de relevante bestemmelser i selskabsskatteloven.

Historikskemaer

Skemaerne nedenfor viser de seneste års ændringer i de enkelte lovbestemmelser.

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5 a 

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra c 

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5, litra d 

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6 

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 7 og 8 

SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19