Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og styresignal

Skatterådet anså den tyske investeringsfond for et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet bekræftede, at den danske lovgivning var EU-stridig, og at den danske udbyttebeskatning skulle frafaldes. Sagen vedrørte dansk kildeskat i relation til investering gennem et tysk investeringsfond, der ejede datterselskabsaktier i et dansk selskab. Den pågældende investeringsfond var begrænset skattepligtig af udbytte fra det danske datterselskab, og der kunne ikke ske en nedsættelse af udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter den interne regel i selskabsskatteloven, der ikke gælder for udbytte af datterselskabsaktier. En tilsvarende dansk investeringsfond ville imidlertid være helt skattefritaget af datterselskabsudbytter. Denne forskelsbehandling kunne ikke begrundes med tvingende almene hensyn, og der syntes ikke at foreligge omgåelse, hvorfor der kunne ske en nedsættelse af udbytteskatten til 0 med henvisning til bestemmelsen om etableringsfrihed i TEUF artikel 49. Derudover bekræftede Skatterådet, at der efter de interne danske regler heller ikke skulle ske en beskatning af renter.

En fransk værdipapirfond spurgte Skatterådet om, hvorvidt den kunne anses for skattemæssigt transparente i henhold til dansk skatteret. Den franske fond blev af Skatterådet anset for skattemæssigt transparent.

Skatterådet henviste til, at en dansk værdipapirfond som udgangspunkt ansås som et selvstændigt skattesubjekt, såfremt at der var tale om en enhed, der organisatorisk svarede til en dansk værdipapirfond. Skatterådet havde tidligere fundet, at værdipapirfonde ikke var omfattet af denne praksis, såfremt det fremgik af aftalegrundlaget, at investorerne ejede en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, hvorfor de ville blive anset for skattemæssigt transparente efter dansk skatteret.

Skatterådet fandt, at den franske værdipapirfond skulle anses for skattemæssigt transparent efter dansk skatteret, fordi den adskilte sig fra danske værdipapirfonde ved bl.a. ikke at fordele overskuddet efter kapitaltilskuddet, men i stedet efter en fordelingsnøgle. Derudover fremgik det af fondens vedtægter, at fondens deltagere havde et forholdsmæssigt medejerskab til de underliggende aktiver.

Skatterådet bekræftede, at en luxembourgsk Investment Fund inkl. dennes subfunds, som var en såkaldt "Fonds Commun de Placement", i dansk skattemæssig henseende kunne anses som skattemæssigt transparente enheder. Der var henset til, at den luxembourgske Investment Fund og dennes sub-fonde var aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale ansås for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, og ikke havde selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv.

Skatterådet bekræftede desuden, at udenlandske investorer kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angik underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det var forudsat, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldte. Det var forudsat, at investorerne var retmæssig ejer af udbyttet, liable to tax og at investorernes hjemland ikke anså enheden og dens subfunde for selvstændige skattesubjekter.

Der blev spurgt, om A inklusiv dennes subfunds skulle anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Derudover blev der spurgt til, om de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstfordele i relation til udbytter af danske aktier oppebåret gennem den pågældende transparente enhed.

Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, såfremt de i øvrigt opfyldte alle betingelserne for at være berettiget hertil.

Skatterådet bekræftede, at et investeringsbevis i en irsk ICAV, som blev anset for en værdipapirfond, var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, og kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette skulle anses for en hævning i hæverækkefølgen.

Skatterådet bekræftede, at den luxembourgske investeringsfond (SICAF-SIF Société en Commmandite Spéciale) og dens afdelinger efter en dansk skatteretlig vurdering skulle anses for at være skattemæssige transparente enheder.

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF’er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at en dansk investor i fonden kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande, forudsat at betingelserne i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldt.

Skatterådet bekræftede, der kunne ske nedsættelse af udbytteskatten til to svenske værdipapirfonde til 15 pct. i medfør af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 3. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske yderligere nedsættelse af udbytteskatten til de pågældende værdipapirfonde til 0 som følge af de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed i TEUF artikel 63, idet den danske udbyttebeskatning på 15 pct. hverken kunne anses for at udgøre en forskelsbehandling i forhold til tilsvarende danske investeringsselskaber, ligesom der ej heller var tale om en restriktion for den frie bevægelighed.

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt.

Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver.

Skatterådet fandt, at en luxembourgsk FCP SIV skulle anses for skattemæssigt transparent. Den pågældende enhed, i hvilken nettoindtægten blev udloddet løbende, og der var tillagt eneinvestor betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, kunne ikke anses for direkte omfattet af den praksisændring for værdipapirfonde, der var omtalt i SKM2016.98.SKAT.

SKM2017.183.SR

Skatterådet fandt, at et irsk CCF, der var omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

Det fremgår af SKATs begrundelse, at den omhandlede irske investeringsenhed (CCF) var omfattet af UCITS-direktivet, men i modsætning til en dansk værdipapirfond var en aftalebaseret enhed, hvor investorerne opnåede medbestemmelse og medejerskab til de underliggende aktiver. Da den irske investeringsenhed desuden ikke kunne påtage sig forpligtelser mv., var SKAT enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed ikke var organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. SEL§ 1, idet den omhandlede irske investeringsenhed savnede den for skatteretsevne fornødne selvstændighed.

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 1, nr. 2, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke havde selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

Under SKATs begrundelse fremgår, at det er SKATs opfattelse, at der skulle være tale om en enhed, der organisatorisk fuldt ud svarede til en værdipapirfond, for at enheden var omfattet af den praksis, der er beskrevet i SKM2016.98.SKAT. (SKM2016.98.SKAT er det styresignal, hvori praksisændringen er beskrevet.)   

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholder en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstædige skattesubjekter. Derudover indeholder styresignalet en beskrivelse af, at udenlandske værdipapirfonde, der administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ledelsens sæde i Danmark.

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.

SKM2015.808.SR

Skatterådet fandt, at en tysk investeringsfond (AIF), der igennem et K/S ejede ejendomme i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der var begrænset skattepligtig til Danmark, efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra b, jf. 1, stk. 1.