Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.D.11.5.5 Undersøgelse af om der er uafhængige eksterne sammenlignelige transaktioner

Findes der ikke interne uafhængige sammenlignelige transaktioner, skal det undersøges, om der er tilgængelige oplysninger om eksterne sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter.

De eksterne sammenlignelige transaktioner skal også opfylde kravet om uafhængighed. En ekstern transaktion kan derfor ikke bruges til at fastlægge armslængdepriser og -vilkår for en intern kontrolleret transaktion, hvis den har fundet sted mellem to eksterne parter, der er indbyrdes kontrollerede. Se TPG 3.25.

Søgningen efter eksterne sammenlignelige transaktioner skal ske med udgangspunkt i de sammenlignelighedsfaktorer, der er identificeret for den fastlagte kontrollerede transaktion under trin 1-3 i sammenlignelighedsanalysen. Se herom afsnit C.D.11.3 Identifikation, fastlæggelse og anerkendelse af kontrollerede transaktioner.

Oplysninger om eksterne transaktioner kan blandt andet findes i virksomhedsdatabaser, rentedatabaser og royaltydatabaser samt lister fra aktie og råvarebørser mv. Se også afsnit C.D.11.5.7 Udvælgelse af de mest sammenlignelige uafhængige transaktioner eller aktiviteter om databaseundersøgelser.

Når der ikke findes sammenlignelige transaktioner

Nogle gange kan der hverken findes interne eller eksterne sammenlignelige transaktioner. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor begge parter anvender unikke immaterielle aktiver i forhold til den kontrollerede transaktion.

Den kontrollerede transaktion kan også være af en sådan koncernintern karakter, at der ikke kan findes sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter. Fx kan det være vanskeligt at finde direkte sammenlignelige uafhængige transaktioner, når der koncerninternt er tale om kombinerede eller fragmenterede transaktioner. Se herom TPG 3.10 og TPG 1.55.

Problemet kan ikke løses ved at erstatte kvalitet med kvantitet. Generelle brancheanalyser kan således ikke i sig selv stå i stedet for sammenlignelige transaktioner ved fastsættelse af priser og vilkår efter armslængdeprincippet. Se TPG 3.33.

Skyldes manglen på sammenligelige transaktioner, at de forbundne parter begge bidrager med unikke og værdifulde funktioner, immaterielle aktiver mv., eller at parterne udfører højt integrerede funktioner, der ikke genfindes hos uafhængige parter, kan armslængdepriser og vilkår for disse transaktioner fastsættes ved at anvende en Profit Split-metode. Se TPG 2.4, 2.59, 2.109, 3.39 og 6.203 - 6.212.

I andre situationer kan problemet med manglende sammenlignelige transaktioner løses ved, at dele den kontrollerede transaktion op i dens enkelte dele og finde sammenlignelige transaktioner for disse. En løsning kan også være, at slå flere kontrollerede transaktioner sammen og finde sammenlignelige transaktioner for denne samlede transaktion. Se TPG 3.9 - 3.12.

En markedsmæssig vilkårsfastlæggelse kan også simuleres gennem brug af økonomiske og finansielle modeller samt ved at inddrage forhold som parternes forhandlingsstyrke, realistisk tilgængelige alternativer mv.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.