Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.D.11.10.2.1 Fastlæggelse af de relevante transaktioner

Den præcise fastlæggelse af finansielle transaktioner skal ske efter de generelle principper i TPG kap 1, som beskrives i afsnit C.D.11.3 Identifikation, fastlæggelse og anerkendelse af kontrollerede transaktioner.

Af kommentarerne til artikel 9 i OECDs modeloverenskomst fremgår, at artikel 9 ikke kun omfatter fastlæggelsen af en armslængde rente, men også omfatter balancen mellem gæld og egenkapital, dvs. om der skattemæssigt er tale om et lån (fremmedkapital), eller om der er tale om egenkapital. I overensstemmelse med dette, er det i TPG kapitel X, afsnit B.1.beskrevet, at forholdet mellem gæld og egenkapital også kan være omfattet af armslængdeprincippet. Det er også beskrevet, at de enkelte lande selv kan bestemme, om de vil tage stilling til forholdet mellem gæld og egenkapital efter andre regler.

I Danmark anvendes reglerne om tynd kapitalisering og rentefradragsbegrænsningsreglerne (Selskabsskatteloven §§ 11 B og C) i stedet for  LL (ligningsloven) § 2 på forholdet mellem gæld og egenkapital. Se C.D.11.1.3 Hvad er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2, hvor det er anført, at  LL (ligningsloven) § 2 - efter en lex specialis-betragtning - ikke anvendes på forholdet mellem gæld og egenkapital når forholdet er reguleret af SEL (selskabsskatteloven) § 11.

Ved den præcise fastlæggelse af en kontrolleret finansiel transaktion indgår følgende økonomisk relevante karakteristika (de 5 sammenlignelighedsfaktorer):

  • Vilkårene for den finansielle transaktion i henhold til kontrakten - se TPG 10.22
  • Parternes bidrag til den finansielle transaktion i form af funktioner, aktiver og risiko - se TPG 10.23-10.27
  • Karakteristika ved transaktionen - se TPG 10.28-10.29
  • De økonomiske omstændigheder hvorunder transaktionen finder sted - se TPG 10.30-10.33
  • Den forretningsstrategi der følges af parterne - se TPG 10.34-10.38

I dokumentationen skal disse forhold og formålet med den konkrete finansielle transaktion beskrives. Se afsnit C.D.11.13.1.2.4.4 Beskrivelse af finansielle transaktioner.

Det skal også fremgå af dokumentationen, hvilke koncernselskaber der træffer de væsentlige beslutninger ved den finansielle transktion, og hvilke koncernselskaber der har kontrol over de økonomisk relevante risici forbundet med den finansielle transaktion, se TPG 1.85. 1.103 og afsnit C.D.11.3.1.2.2 Risikoanalyse.

Se også

TPG 1.85, 1.103-104 og 6.59-6.60.

Afsnit C.D.11.13.1.2.4.4 Beskrivelse af finansielle transaktioner om dokumentationspligt for kontrollerede transaktioner.

Afsnit C.D.2.4.4.1 Tynd kapitalisering om beskæring af adgangen til at fradrage renter og kurstab på lån ved tynd kapitalisering i koncernforhold, SEL (selskabsskatteloven) § 11.

Afsnit C.D.11.3.1 Analyse af økonomisk relevante egenskaber (sammenlignelighedsfaktorer) om analyse af økonomisk relevante egenskaber (sammenlignelighedsfaktorer).

Afsnit C.D.11.3.1.2 Funktions- og risikoanalyse om funktions- og risikoanalysen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.