C.D.11.3.1.2.2 Risikoanalyse
Indhold
I dette afsnit beskrives risikoanalysen, som består af 6 trin:
- Trin 1: Identificering af økonomisk væsentlige risici med præcision. Se TPG kap. I, afsnit D.1.2.1.1 (C.D.11.3.1.2.2.1 Trin 1: Identificering af økonomisk væsentlige risici med præcision).
- Trin 2: Kontraktlig påtagelse af risiko. Se TPG kap. I, afsnit D.1.2.1.2 (C.D.11.3.1.2.2.2 Trin 2: Kontraktlig påtagelse af risici).
- Trin 3: Analyse af parternes funktioner i forhold til risiko. Det skal fastlægges, hvordan parterne opererer i forhold til påtagelse og håndtering af de specifikke økonomisk væsentlige risici, og især hvilken part der udfører kontrol over risiko, har funktioner vedrørende minimering af risiko og som har finansiel kapacitet til at bære resultatet af risikoen. Se TPG kap. I, afsnit D.1.2.1.3 (C.D.11.3.1.2.2.3 Trin 3: Analyse af parternes funktioner i forhold til risiko).
- Trin 4: Tolkning af oplysninger fra trin 1-3. Det skal i dette trin vurderes, om den kontraktlige påtagelse af risiko er i overensstemmelse med parternes adfærd gennem en undersøgelse af, om parterne følger kontraktvilkårene mv., og om den part der har risikoen ifølge kontrakten også udøver kontrol over risikoen og har den finansielle kapacitet til at bære eventuelle negative konsekvenser af risikoen. Se TPG kap. I, afsnit D.1.2.1.4 (C.D.11.3.1.2.2.4 Trin 4: Tolkning af oplysninger fra trin 1 - 3).
- Trin 5: Allokering af risici. Hvis den part, som ifølge kontrakten skal have eller bære resultaterne af risikoen, ikke samtidig kontrollerer risikoen eller ikke har den finansielle kapacitet til at bære eventuelle negative resultater ved realiseringen af risikoen, så skal vejledningen om risikoallokering anvendes. Se TPG kap. I, afsnit D.1.2.1.5 (C.D.11.3.1.2.2.5 Trin 5: Allokering af risiko).
- Trin 6: Prisfastsættelse af den fastlagte transaktion. Den faktiske transaktion, sådan som den er blevet fastlagt gennem analysen af de økonomiske omstændigheder, relationen mellem parterne, parternes faktisk adfærd; udførte funktioner, anvendte aktiver og kontrol over risiko, skal herefter prisfastsættes under hensyntagen placeringen af risikoen. Se TPG kap. I, afsnit D.1.2.1.6 (C.D.11.3.1.2.2.6 Trin 6: Prisfastsættelse af den fastlagte transaktion).
De 6 trin i risikoanalysen ses i TPG 1.60.
En funktions- og risikoanalyse er ufuldstændig, hvis ikke de væsentligste risici, som parterne har påtaget sig i forhold til transaktionen, er blevet identificeret og overvejet. Placeringen af risici vil nemlig påvirke fastsættelsen af priser og vilkår for transaktionen. Se TPG 1.56 - 1.59.
Identifikation af risici og fordelingen heraf mellem de forbundne parter går hånd i hånd med at identificere parternes funktioner og anvendte aktiver, og er en integreret del af processen med at identificere og fastlægge den faktiske transaktion.
Parternes risici i forhold til transaktionen påvirker priser og vilkår ved transaktionen, og bestemmer også hvordan resultatet af risikoen, skal allokeres mellem parterne, når risikoen senere realiseres. Ved sammenligning af kontrollerede transaktioner med uafhængige transaktioner er det derfor nødvendigt at fastlægge parternes risici og de funktioner parterne udfører i forhold til disse risici.
Hvor potentielle sammenlignelige transaktioner er identificeret, er det relevant at vurdere, om transaktionerne omfatter samme niveau af risici. Den økonomiske betydning af risiko er illustreret ved to eksempler i TPG 1.74 og 1.75.
Betydningen af funktioner, aktiver og risici i forhold til transaktionen skal fastlægges gennem en detaljeret funktions- og risikoanalyse. Den omfattende vejledning, der er i TPG kap. I, afsnit D, om risici, afspejler de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med analysen af risici ved transaktioner mellem forbundne parter. Parternes risici ved en transaktion kan således være sværere at identificere end parternes funktioner og aktiver. Og fastlæggelse af, hvilke(n) af de forbundne parter, der har en konkret risiko i forhold til transaktionen, kan kræve en grundig analyse af transaktionen og parternes adfærd. Se TPG 1.56 til 1.59.
Om risikoanalysen anvendes i TPG følgende begreber:
- Risikostyring (risk management)
- Påtagelse af risiko (risk assumption)
-
Finansiel kapacitet til at bære risiko (financial capacity to assume risk)
-
Kontrol over risiko (control over risk)
-
Beslutningstager-funktioner (decision-making functions)
-
Funktioner vedrørende minimering af risiko (risk mitigation)
Begreberne, sådan som de anvendes i forbindelse med risikoanalysen, er defineret i TPG 1.61 til 1.70.
Risikostyring (risk management)
Risikostyring er den funktion, der vurderer og reagerer på risiko og omfatter følgende tre elementer:
-
evnen til at træffe beslutninger om at tage, afstå eller afvise en risikobærende forretnings- eller investeringsmulighed sammen med den faktiske udførelse af denne beslutningsfunktion,
-
evnen til at træffe beslutninger om, hvorvidt og hvordan man reagerer på de risici, der er forbundet med muligheden sammen med den faktiske udførelse af denne beslutningstager-funktion, og
-
evnen til at træffe beslutninger om at minimere risikoen gennem foranstaltninger som påvirker udfaldet af risikoen sammen med den faktiske udførelse af denne beslutningstager-funktion.
Nogle af de funktioner, der er forbundet med risikostyring, kan kun udføres af den part, der samtidig udfører de driftsmæssige funktioner og anvender de driftsmæssige aktiver, mens andre funktioner forbundet med risikostyring kan varetages af en anden part. Se TPG 1.61 og 1.62.
Påtagelse af risiko (risk assumption)
Påtagelse af en risiko betyder, at en part er berettiget og forpligtet til at modtage eller bære resultaterne af risikoen, når denne på et senere tidspunkt realiseres. En part, der har funktioner i forhold til styring af en risiko, påtager sig ikke nødvendigvis risikoen og resultaterne af risikoen. Se TPG 1.63.
Finansiel kapacitet til at bære risiko (financial capacity to assume risk)
Finansiel kapacitet til at bære en risiko defineres som adgang til finansiering til påtagelse af risiko, afdækning af risiko og betaling for funktioner vedrørende minimering af risiko samt finansiel kapacitet til at bære konsekvenserne af risiko, når disse på et senere tidspunkt indtræder. Det der skal undersøges er, om den pågældende part ville kunne opnå finansiering af risikoen, hvis denne part ikke var forbundet med de øvrige parter i koncernen, men omstændighederne i øvrigt var de samme. Se TPG 1.64.
Når det bedømmes, om en part har finansiel kapacitet til at bære en påtaget risiko, tages der hensyn til de aktiver denne part ejer, og de realistiske muligheder denne part har for at få yderligere likviditet stillet til rådighed.
Kontrol over risiko (control over risk)
Af TPG 1.65 - 1.67 fremgår, at kontrol over risiko omfatter de første to elementer af risikostyring, som er:
-
evnen til at træffe beslutninger om at tage, afstå eller afvise en risikobærende forretnings- eller investeringsmulighed sammen med den faktiske udførelse af denne beslutningsfunktion, og
-
evnen til at træffe beslutninger om, hvorvidt og hvordan man reagerer på de risici, der er forbundet med muligheden, sammen med den faktiske udførelse af denne beslutningstager-funktion.
Kontrol over risiko fokuserer på parternes evne og kompetence til at træffe beslutninger i forhold til en specifik risiko.
Formel godkendelse af beslutninger, der er truffet af andre, eller fastsættelse af overordnede generelle politikker og målsætninger for risiko, kvalificerer ikke som kontrol over risiko. Se TPG 1.66 og eksemplet i TPG 1.76.
Det er ikke nødvendigt at udføre funktioner vedrørende den løbende minimering af risici for at have kontrol over en risiko. Sådanne funktioner kan være outsourcet til en anden part. Se eksemplet i TPG 1.62 herom. Men når funktioner vedrørende den løbende minimering af risici er outsourcet til en anden part, så vil kontrol over risikoen kræve evne og kompetence til at træffe beslutning om at:
-
fastsætte målene for de outsourcede funktioner vedrørende minimering af risici,
-
hyre den part, der skal udføre funktionerne vedrørende minimering af risici,
-
tilpasse eller ophæve kontrakten med den part, der udfører funktionerne.
At have kontrol over en risiko indebærer ikke, at risikoen nødvendigvis skal kunne begrænses eller minimeres. Se TPG 1.68. Nogle risici kan påvirkes og nogle kan ikke, men der udøves altid kontrol over risici (evnen og kompetencen til at beslutte at tage en risiko, samt evnen til at træffe beslutninger om, hvordan og hvornår der skal reageres på risikoen).
Til illustration af begrebet kontrol over risiko henvises til de to eksempler i TPG 1.69 og 1.70.
Beslutningstager-funktioner (decision-making functions)
For at en part kan siges at udøve kontrol over en risiko, kræves både faktisk evne og kompetence til at træffe beslutning om at tage en risiko samt den faktiske udførelse af disse beslutningstager-funktioner.
Evne og kompetence til at træffe beslutning kræver forståelse og indsigt i risikoen samt evne til at analysere oplysninger om risikoen og til at vurdere de sandsynlige resultater af risikoen. Den part der træffer beslutninger om at tage en risiko, skal også have adgang til relevante oplysninger vedrørende risikoen enten ved selv at indsamle disse eller ved at specificere de relevante oplysninger og få en anden part til at indhente dem. Herudover kræves også at parten der udøver beslutningstager-funktioner, har økonomisk kapacitet til at bære eventuelle negative resultater af risikoen. Se TPG 1.64.
Funktioner vedrørende minimering af risiko (risk mitigation)
Funktioner vedrørende den løbende minimering af risici består i de foranstaltninger, der træffes for at begrænse usikkerheden ved en kontrolleret transaktion.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed