C.B.2.5.6 Anskaffelses- og afståelsessummer for tegningsretter og aktieretter og anskaffelsessummen for aktier erhvervet på grundlag af retterne
Indhold
Dette afsnit beskriver, anskaffelses- og afståelsessummer for aktie- og tegningsretter.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Anskaffelsessummen og afståelsessummen samt avanceopgørelsen ved afståelse af tegnings- og aktieretter er forskellig afhængig af, om retterne vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet eller om retterne vedrører aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet på grundlag af retterne
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter, er det beløb, som skal indbetales for at udnytte tegningsretterne.
Der er dog fast administrativ praksis for at medregne værdien af tildelte tegningsretter til anskaffelsessummen for aktierne, hvis værdien af tegningsretterne er blevet beskattet hos modtageren af tegningsretterne. Se SKM2002.153.ØLR og SKM2006.60.LSR.
Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.
Fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, anses for erhvervet for 0 kr.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2002.153.ØLR | Værdi af tegningsretter var ikke selvangivet og derfor ikke beskattet. Værdien af tegningsretterne kunne herefter ikke medregnes til anskaffelsessummen. | |
| Landsskatteretskendelse | ||
| SKM2006.60.LSR | Landsskatteretten fastslog, at et beløb, der burde have været selvangivet og beskattet som lønaccessorium, men ikke var blevet det, ikke kunne tages i betragtning ved opgørelsen af gevinst ved afståelsen af warrants. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
