Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-2
<< >>
Ved tilflytning til Danmark, anses fordringer, gæld og finansielle kontrakter for anskaffet eller stiftet på det faktiske tidspunkt, men til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskatteloven § 4 A, kildeskatteloven § 9 og kursgevinstloven § 36, stk. 1.

Tilsvarende regler gælder, når skattepligt opstår som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, f.eks. ved skift af skattemæssigt hjemsted til Danmark fra udlandet, Færøerne eller Grønland.

Ved lån stiftet til overkurs, omfattet af KGL § 22, stk. 1, opgøres den skattepligtige gevinst som forskellen mellem gældens handelsværdi ved skattepligtens indtræden og det beløb, debitor skal indfri. Denne gevinst anses for realiseret på tidspunktet for skattepligtens begyndelse, jf. KGL § 36, stk. 2.

C.B.1.9.1 Beskatning ved tilflytning

Indhold

Når personer og selskaber flytter til Danmark, bliver deres fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af skattepligt her i landet, hvis de ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet. Fordringer, gæld og kontrakter anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet efter SEL § 4 A og KSL § 9. Se kursgevinstlovens § 36, stk. 1, 1. pkt.

Tilsvarende gælder, når et selskab mv. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark. Se kursgevinstlovens § 36, stk. 1, 2. pkt.

Lån stiftet til overkurs omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 1, anses for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som skyldner (debitor) skal indfri. Se kursgevinstlovens § 36, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.D.1.4.2 Udenlandske selskaber og foreninger mv. "Udenlandske selskaber og foreninger mv." under afsnittet "Anskaffelsessum og -tidspunkt for aktiver og passiver, som bliver omfattet af skattepligt til Danmark" om SEL § 4 A.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsskatteretten

►SKM2026.94.LSR◄

►Sagen angik, at Skatterådet havde svaret benægtende på, at klageren kunne fraflytte Danmark uden fraflytningsbeskatning af aktieavance, da klageren blev anset for at have haft den fornødne tilknytning til Danmark efter ABL § 38, stk. 3. I overensstemmelse med det oprindeligt oplyste over for Skatterådet, lagde Landsskatteretten til grund, at klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i 7 år og 7 måneder, mens klageren i samme periode havde haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i 5 år, 10 måneder og 16 dage. Landsskatteretten anførte bl.a., at fraflytterbeskatning efter ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., var betinget af, at personen havde været skattepligtig efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophør. Tilknytningskriteriet i ABL § 38, stk. 3, blev indsat som ABL § 13 a, stk. 4, ved lov nr. 310 af 25. maj 1987, og der fremgik hverken af bestemmelsens tidligere ordlyd eller forarbejderne hertil eller senere ændringer yderligere krav eller hensyntagen til en persons skattemæssige hjemsted som en betingelse for opfyldelsen af tilknytningskriteriet ved fraflytterbeskatning. Det forhold, at en person, der var skattepligtig efter KSL §§ 1 eller 2 samtidig havde haft skattemæssigt hjemsted i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, var herefter uden betydning for opfyldelsen af tilknytningskriteriet i ABL § 38, stk. 3. Retten fandt således, at det af ordlyden af bestemmelsen i ABL § 38, stk. 3, klart fremgik, at det var alle perioder, hvor en person havde været skattepligtig efter KSL §§ 1 eller 2, der skulle regnes med til de 7 år som udtryk for den kvalificerede tilknytning til Danmark, og at der ikke i retsgrundlaget eller i øvrigt var holdepunkter for at indfortolke en yderligere betingelse i bestemmelsen om, at personen også skulle have været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i samme perioder. Da klageren havde været omfattet af dansk skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, i 7 år og 7 måneder, var betingelsen i ABL § 38, stk. 3, dermed opfyldt., og klagerens urealiserede aktieavancer skulle derfor beskattes ved fraflytning, og Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar. ◄

►Afgørelsen er indbragt for domstolene.

Lovteksten i kursgevinstlovens § 37, stk. 3, 1. pkt. svarer til lovteksten i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt.◄

Skatterådet

SKM2025.482.SR

Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning ville blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL § 38.

Det var oplyst, at det kunne lægges til grund, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, samt at Spørger i en periode fra 2017 til 2021 havde været fuld skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Det fremgik direkte af ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., at reglerne om fraflytterbeskatning af aktier kun gjaldt for personer, der havde været skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Målemetoden til at bestemme, om en fraflyttende aktionær havde haft en længerevarende tilknytning til Danmark, foretoges således alene efter interne danske regler, nemlig KSL §§ 1 og 2. Der var dermed ikke hjemmel til at indlægge en fortolkning om hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når det skulle måles, hvorvidt fraflytterreglerne i det hele taget fandt anvendelse. Uanset, at målingen af de 7 ud af 10 år alene blev foretaget efter interne danske regler, ændrede dette ikke på, at fraflytterbeskatningen alene omfattede værdistigningen på Spørgers aktier for den periode, hvor Danmark havde beskatningsretten til Spørgers aktier, jf. ABL §§ 37 og 38, stk. 1. I forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., var det derfor underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende, idet Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Det afgørende var derfor alene, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i den periode, hvor Spørger havde været bosiddende i X-land, således at Spørger ved fraflytningen havde været skattepligtig efter KSL § 1 i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet i spørgsmål 1, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. Dette uanset om Spørgers skattepligt til Danmark ophørte inden juli 2028.

I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at når Spørger inden tilbageflytningen til Danmark havde betalt den fulde henstandssaldo, og når anparterne i H1 ApS ikke var erhvervet med succession efter tilbageflytningen til Danmark, så var Spørgers anparter i H1 ApS ikke omfattet af ABL § 38, stk. 3, 3. pkt. Dette ændrede dog ikke på, at Spørgers anparter i H1 ApS ville være omfattet af fraflytterbeskatning ved Spørgers fraflytning, idet Skatterådet i spørgsmål 1 fandt, at Spørger ikke ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt.

►Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.◄

SKM2022.149.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige behandling af en trust etableret i England.

Skatterådet havde ved et tidligere bindende svar truffet afgørelse om, at Spørgeren, der på daværende tidspunkt var bosiddende i England, skulle anses for kapitalejer af trustkapitalen. Spørgeren ønskede nu at flytte til Danmark og ønskede i den anledning en afklaring af sin skattemæssige situation i relation til den pågældende trust.

Skatterådet fandt i denne forbindelse, at eftersom der ikke var sket ændringer af vedtægterne, og da trusten ikke fik ledelsens sæde i Danmark, var Spørgeren fortsat kapitalejer som anført i det tidligere bindende svar. Som følge af tilflytningen til Danmark var Spørgeren derfor skattepligtig af det løbende afkast af aktiverne i trusten efter de regler, der gjaldt for de pågældende aktivtyper.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.