Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

Landsskatteretten nåede frem til, at det på grundlag af den fremlagte ansættelsesaftale måtte lægges til grund ved afgørelsen, at klageren i indkomståret 1997 er ansat som funktionær i FL § 17 a forstand.

Den omhandlede aftale om warrants måtte som følger heraf og under henvisning til Højesterets dom af 11. marts 2004 anses for omfattet af FL § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at de omhandlede warrants kun kunne anvendes, hvis klageren var ansat på udnyttelsestidspunktet, måtte antages at være ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser i aftalen, for klagerens udnyttelse af warrantsene, som kunne medføre, at klagerens erhvervelse kunne anses for udskudt, kunne retten tiltræde den nedlagte påstand om, at de omhandlede warrants var erhvervet ved indgåelse af aftale herom den 9. juni 1997. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet.

En aftale om tegningsret af den 1. oktober 1996 måtte anses for omfattet af FL § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at tegningsretten alene kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, måtte anses for ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretten, som kunne medføre udskydelse af erhvervelsen, måtte denne anses for erhvervet den 1. oktober 1996. Værdien pr. denne dato af erhvervede warrants skulle herefter beskattes som lønaccessorium, jf. LL (ligningsloven) § 16. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet.

Betingelserne for tildeling af warrants til medarbejdere ansås for at være af en sådan suspensiv karakter, at retserhvervelsen var udskudt, til betingelserne var opfyldt. Værdien af de tildelte warrants skulle derfor først beskattes hos medarbejderen, når den endelige retserhvervelse forelå. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet.

►Spørger havde indgået en aftale med sin arbejdsgiver om at modtage tegningsretter, som en del af en inticamentordning. Aftalen var omfattet af ligningslovens § 28. Til aftalen var der knyttet suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsen fra tildelingstidspunktet til vestingtidspunktet.

På tildelingstidspunktet var spørger fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1. stk. 1, nr. 1. På vestingtidspunktet var spørger begrænset skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.1, og på udnyttelsestidspunktet var spørger igen fuld skattepligtig til Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at aftalen indeholdt suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsestidspunktet fra tildelingstidspunktet til vestningtidspunktet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark på grundlag af intern dansk ret kun kunne beskatte den del af vederlaget, som var optjent i Danmark, når spørger var fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for udnyttelsen af tegningsretterne. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger skulle beskattes i Danmark af hele indkomsten. Skatterådet kunne derfor heller ikke bekræfte, at vederlaget skulle fordeles efter, hvor spørger havde udført arbejde i perioden fra tildeling til opsigelse af spørgers ansættelse. Skatterådet tog ikke stilling til om en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ville føre til et andet resultat.◄

Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Skatterådet kunne bekræfte, at ikke-modnede tegningsretter, som spørger havde tildelt sine medarbejdere, kunne konverteres til RSU’er uden, at dette skulle anses som skattemæssig afståelse. Der hensås til, at medarbejderne ikke havde retserhvervet tegningsretterne.

For så vidt angik de modnede og retserhvervede tegningsretter var det, ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter omkring godet og udnyttelse, Skatterådets opfattelse, at der skulle statueres afståelse som følge af konverteringen af tegningsretter til betingede aktier. Skatterådet henså i den forbindelse endvidere til, at ændringerne ikke ansås at ligge indenfor aftalegrundlaget. Der blev herudover henset til, at ændringerne ikke var til medarbejderens fordel og i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier.

Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU’er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU’erne på konverteringstidspunktet som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU’erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet.

Skatterådet fandt, at når medarbejderne tildeltes aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skulle medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgjorde aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Da medarbejderne i princippet allerede var blevet afståelsesbeskattet af værdien af tegningsretterne på konverteringstidspunktet, skulle denne værdi fragå i beskatningsgrundlaget.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afståelse af aktier, der var tildelt på baggrund af RSU’er, skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og at anskaffelsessummen for aktierne, ved opgørelsen af gevinst eller tab, skulle anses for at være det beløb, der blev beskattet ved konverteringen af tegningsretter til RSU’er. Det var Skatterådets opfattelse, at der skulle ske lønbeskatning af værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet. For aktierne, der erhvervedes på grundlag af RSU’er skulle værdien af aktierne, der var blevet anvendt som beskatningsgrundlaget, anvendtes som anskaffelsessum for aktierne.

Spørger var et amerikansk selskab med en række datterselskaber i forskellige lande, herunder to datterselskaber i Danmark, "Selskabet". Spørgeren ønskede at tildele såkaldte Restricted Stock Units, "GSU", til medarbejdere i Selskabet. GSUerne gav ret til at modtage én aktie i Spørger uden betaling af vederlag, hvis nærmere beskrevne betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderen ikke havde retserhvervet aktier, fra Restricted Stock Units, før leveringstidspunktet således, at gevinst og tab ikke skulle behandles efter aktieavancebeskatningsloven for de aktier, der ikke var leveret til medarbejderen.

Det var Skatterådets vurdering, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet.

Rådet fandt, at medarbejderens forpligtelser til at betale skatter og en eventuel tilbageholdelse af aktierne ikke var suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet yderligere. Der blev herved henset til, at der var tale om medarbejderens forpligtelser overfor Spørger/Selskabet i henhold til aktielønsaftalen, og at forpligtelser om skattebetaling måtte anses for at henhøre under medarbejderens sfære og kontrol. Rådet havde videre henset til, at medarbejderen på tidspunktet for en eventuel tilbageholdelse måtte anses for at være ejer af aktierne.

Det var herefter Skatterådets opfattelse, at tilbageholdelse af aktier med det formål at dække et krav om kildeskat ikke medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt yderligere.

Da medarbejderen på tidspunktet for Spørgers eventuelle tilbageholdelse af aktierne måtte anses for at være ejer af aktierne, skulle medarbejderen behandle den eventuelle efterfølgende afståelse af aktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.