C.A.5.17.2.2.2.1 Tegningsretter beskattes som løn på retserhvervelsestidspunktet
Indhold
Dette afsnit handler om, at tegningsretter beskattes som løn på retserhvervelsestidspunktet.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om tegningsretter
- Regel.
Generelt om tegningsretter
Tegningsretter kan enten udnyttes til tegning af aktier, sælges eller udløbe uudnyttet.
Regel
Dette afsnit beskriver reglerne om beskatning af tegningsretter efter LL § 16, jf. SL § 4. Der sker beskatning efter LL § 16, hvis tegningsretterne ikke er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28.
Medarbejderen skal beskattes af værdien af tegningsretterne på retserhvervelsestidspunktet. Værdien af tegningsretterne beskattes som lønindkomst. Se LL § 16, jf. SL § 4.
Den skattepligtige værdi af tegningsretterne opgøres til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af en eventuel egenbetaling. Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af tegningsretten. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.
Hvis tegningsretterne først retserhverves på udnyttelsestidspunktet (tidspunktet hvor aktien tegnes), opgøres værdien som forskellen mellem markedskursen og tegningskursen på udnyttelsestidspunktet.
Se også
- C.A.5.17.1.1 om retserhvervelse for aktier omfattet af LL § 16.
- C.A.5.17.2.5 om retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.
- C.A.5.17.3 om aktier, købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 P
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
