Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2019-1
<< indholdsfortegnelse >>

C.A.5.14.1.12 Varebil på gule plader hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som af deres arbejdsgiver får stillet en firmabil på gule plader til rådighed, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovlig kørsel efter momsreglerne
  • Offentlig ansatte
  • Tilkaldevagt
  • Vurderingen af hvornår en varebil på gule plader, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen er til rådighed for privat kørsel udover lovlig kørsel efter momsreglerne
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

LL § 16, stk. 4, 1-11. pkt. om beskatning af fri bil gælder ikke for biler på gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, fordi bilen udelukkende bliver brugt erhvervsmæssigt. Se LL § 16, stk. 4, 13. pkt. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 med virkning fra 1. januar 2002.

Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder LL § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget. Se LL § 16, stk. 4, 14. pkt.

Erhvervsmæssig kørsel efter momsreglerne er også erhvervsmæssig kørsel efter reglerne om privatbenyttelsesafgift. Se Skatteministeriets meddelelse SKM2009.177.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton.

Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiverne ikke har betalt moms ved anskaffelsen, har ikke firmabil til rådighed efter LL § 16, stk. 4, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. Se D.A.11.6 Fradrag for køretøjer ML §§ 37, 38, 41 og 42 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41, stk. 1.

Hvis der alligevel køres privat i bilen, og der derfor skal betales privatbenyttelsesafgift og moms ved anskaffelsen, er bilen omvendt omfattet af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4.

En varebil på gule plader kan også være omfattet af reglerne om særlige køretøjer. Se nærmere om, hvornår der er tale om et særligt køretøj samt beskatningsreglerne herfor i afsnit C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer Særlige køretøjer.

Lovlig kørsel efter momsreglerne

Følgende kørsel er lovlig kørsel og udløser derfor ikke beskatning:

  • Der køres lejlighedsvis mellem bopælen og det faste arbejdssted op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal bruges erhvervsmæssigt, eller bilen medtages på bopælen om aftenen efter, at den udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen.
  • Kørsel til spisning eller afhentning af mad, når det foregår i arbejdstiden og i et vare- og lastmotorkøretøj med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen. Dette trådte i kraft den 15. april 2008. Se SKM2008.354.SKAT om ændring af praksis for kørsel i disse køretøjer.
  • Kørsel til spisning eller afhentning af mad, når det foregår i arbejdstiden og i et vare- og lastmotorkøretøj med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen. Dette trådte i kraft den 13. marts 2009. Se SKM2009.177.SKAT om ændring af praksis for kørsel i disse køretøjer.
  • Lejlighedsvis kørsel inden for rammerne af lovlig kørsel efter momsreglerne mellem hjem og arbejde i op til en gang pr. uge for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lignende under nærmere betingelser. Se nærmere om betingelserne i D.A.11.6 Fradrag for køretøjer ML §§ 37, 38, 41 og 42 varer og lastvogne - anskaffelse § 41, stk. 1.
  • Køretøjets chauffør er blevet pålagt at hente en kollega af sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan beordre det muntligt og generelt, og det behøver ikke være en specifik situation.

Hvis chaufføren af egen drift som en privat tjeneste henter en kollega, er der tale om privat kørsel, og vedkommende skal beskattes efter reglerne om fri bil. Se SKM2008.354.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen og SKM2009.177.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton.

Reglerne om lovlig kørsel gælder også, hvis arbejdsgiveren har lejet firmabilen, og lejemomsen trækkes fra fuldt ud. Tilsvarende gælder offentligt ansattes lovlige kørsel i tjenestebil, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.

En bil på gule plader kan også være omfattet af reglerne om særlige køretøjer. Se nærmere om, hvornår der er tale om et særligt køretøj samt beskatningsreglerne herfor i afsnit C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer Særlige køretøjer.

Offentlig ansatte

Offentlig ansattes lovlige kørsel i tjenestebil udløser ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.

Tilkaldevagt

Ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen til "uvisse adresser", og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel.

Fra 15. april 2008 er det for vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen tilstrækkeligt, at man kan blive kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Se SKM2008.354.SKAT om ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over tre ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen.

Fra 13. marts 2009 gælder denne praksisændring også for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over tre ton men ikke over fire ton. Se SKM2009.177.SKAT.

I en sag om en ejendomsfunktionær der kørte ud til en virksomheds egne forskellige adresser, fandt Landsskatteretten ikke, at ejendomsfunktionæren var omfattet af en vagtordning. Der var heller ikke tale om en specialindrettet bil. Medarbejderen skulle beskattes af fri bil. Se SKM2010.753.LSR.

Det er også en betingelse for at undgå beskatning, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, opfylder ikke rådighedsforpligtelsen. Den ansatte skal være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet i rådighedsperioden. Han eller hun skal fx kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden, hvilket udelukker vagtordninger af permanent karakter. Tilkaldevagt året rundt anerkendes derfor ikke.

I en afgørelse fra Højesteret, hvor skatteyderen af sin arbejdsgiver havde fået stillet en pick-up til rådighed for kørsel i firmaets interesse, kunne en permanent tilkaldevagt ikke begrunde, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Skatteyderen havde tilkaldevagt døgnet rundt, og bilen befandt sig på den private bopæl uden for normal arbejdstid hele året bortset fra ferieperioder, enkelte weekends og under andet fravær. Højesteret fandt desuden, at firmabilen ikke var særligt indrettet. Der skulle derfor ske beskatning af fri bil. Se SKM2006.481.HR.

Byretten fandt i en sag, at en bil ikke var specialindrettet, og at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for indkomstårene 2004-2006. Retten lagde til grund, at kørslen mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads som udgangspunkt var privat, medmindre sagsøgeren kunne godtgøre, at der ikke inden for de sidste 24 måneder (nu 12 måneder) var kørt ud over 60 gange direkte mellem bopæl og den faste arbejdsplads. I den forbindelse var det uden betydning, hvilket formål kørslen havde. Retten fandt det herefter usandsynligt, at der var kørt mindre end 60 gange mellem bopæl og arbejdsplads. Det kunne ikke tillægges betydning, at hovedanpartshaveren havde tilkaldevagt, når kunder krævede øjeblikkelig assistance. Retten lagde vægt på, at tilkaldevagten - med undtagelse af ferieperioder og lignende - var af permanent karakter og ikke indebar en reel rådighedsforpligtelse for sagsøgeren. Se SKM2011.367.BR.

Vurderingen af hvornår en varebil på gule plader, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen er til rådighed for privat kørsel udover lovlig kørsel efter momsreglerne

I praksis er der udviklet formodningsregler for, hvornår en almindelig bil og varebil må anses at være til rådighed for privat brug efter LL § 16, stk. 4. Se afsnit C.A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel.

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat brug efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt, skal skattemyndighederne som udgangspunkt lægge dette til grund.

Derfor gælder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger - der efter praksis er udviklet i forhold til LL § 16, stk. 4, ikke for sådanne firmabiler. Se bemærkningerne til L 181 som vedtaget som lov nr. 342 af 27. maj 2002. Loven havde virkning fra 1. januar 2002.

Det skyldes, at privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Eksempler, hvor skatteyderen ikke kunne bevise, at der ikke var tale om fri bil til rådighed for privat brug

Eksempel 1

En forretningsfører rådede i realiteten frit over andelsselskabets bil, uanset at der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift. Forretningsføreren skulle derfor beskattes af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 1. - 9. punktum. Se SKM2004.358.VLR.

Eksempel 2

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at en bil på gule plader, der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift for, var stillet til rådighed for en hovedaktionær. Hovedaktionæren havde i forbindelse med købet af firmabilen solgt sin private bil, og han skulle derfor beskattes af fri bil. Se SKM2007.293.LSR.

Eksempel 3

Landsretten lagde i en sag til grund, at skatteyderen administrerede sin solcentervirksomhed - i virksomhedsskatteordningen - fra sin bopæl, at firmabilerne (gulpladebiler hvor momsen var afløftet ved anskaffelsen) dagligt var parkeret på denne bopæl, og at skatteyderen dagligt kørte i firmabilerne til virksomhedens solcentre. Afgrænsning mellem erhvervsmæssig og privat befordring i relation til LL § 16, stk. 4, måtte fastlægges svarende til reglerne i LL § 9 B. Landsretten anførte her, at skatteyderens administration af virksomheden fra dennes bopæl ikke medførte, at bopælen kunne anses som en arbejdsplads i relation til LL § 16, stk. 4. Landsretten fandt herefter, at den daglige kørsel fra bopælen til solcentrene måtte anses som privat brug af firmabilerne, og at denne brug udløste beskatning efter LL § 16, stk. 4. Se SKM2009.342.ØLR (SKM2008.638.BR).

Eksempel 4

Byretten fandt i en sag, at en bil ikke var specialindrettet, og at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for indkomstårene 2004-2006. Retten lagde til grund, at kørslen mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads som udgangspunkt var privat, medmindre sagsøgeren kunne godtgøre, at der ikke inden for de sidste 24 måneder (nu 12 måneder) var kørt ud over 60 gange direkte mellem bopæl og den faste arbejdsplads. I den forbindelse var det uden betydning, hvilket formål kørslen havde. Retten fandt det herefter usandsynligt, at der var kørt mindre end 60 gange mellem bopæl og arbejdsplads. Se SKM2011.367.BR.

Eksempel 5

Byretten fandt det ubestridt i en sag, at sagsøgeren og hans ægtefælle fik stillet to biler på gule plader til rådighed af det ene selskab, og at begge biler dagligt stod parkeret ved parrets private bopæl. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgerens ægtefælle fastslog retten, at allerede fordi at ægtefællen ubestridt ikke havde været ansat i selskabet, måtte bilen anses for at stå til rådighed for privat benyttelse, ligesom den kørsel, der var foretaget ligeledes måtte anses for at være privat. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgeren, fandt retten det efter bevisførelsen sandsynliggjort, at det pågældende selskab, uanset at det havde adresse på sagsøgerens private bopæl, reelt blev drevet fra den adresse, hvor selskabet ubestridt havde lager. Henset til sagsøgerens forklaring, hvorefter han var på lageradressen 2-4 gange om ugen, lagde retten til grund, at sagsøgeren havde kørt mellem sin private adresse og selskabets lageradresse mere end 60 gange inden for det pågældende indkomstår. Samlet set var det derfor med rette, at sagsøgeren var blevet beskattet af værdien af fri bil. Se SKM2011.755.BR.

Eksempler, hvor skatteyderen kunne bevise, at der ikke var tale om fri bil til rådighed for privat brug

Eksempel 1

I en konkret sag fandt retten, at en skatteyder, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom og landbrug mv., havde løftet bevisbyrden for, at en bil, der var indskudt i virksomhedsordningen, ikke var blevet brugt privat. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at varevognen, der var indregistreret på gule plader og ikke momsberigtiget, blev brugt til skovarbejde og derfor var, om ikke uegnet, så dog heller ikke velegnet til privatkørsel. Landsretten fandt også, at det ikke kunne tillægges særskilt betydning, at varevognen stod parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, fordi bopælen som en landbrugsejendom samtidig var arbejdspladsen. Se SKM2002.270.VLR.

Eksempel 2

Landsretten fandt, at en hovedanpartshaver havde kørt erhvervsmæssigt, bl.a. på grundlag af de afgivne forklaringer og et efterfølgende estimeret kørselsregnskab. Se SKM2004.85.ØLR.

Eksempel 3

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at en bil faktisk var brugt privat af en erhvervsdrivende, og den erhvervsdrivende skulle derfor ikke beskattes af fri bil. Den erhvervsdrivende brugte en bil på gule plader i sin virksomhed, og der var ikke betalt privatbenyttelsesafgift for indkomståret. Se SKM2005.438.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.481.HR

Skatteyderen havde af sin arbejdsgiver fået stillet en pick-up til rådighed for kørsel i firmaets interesse. En permanent tilkaldevagt kunne ikke begrunde, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Skatteyderen havde tilkaldevagt døgnet rundt, og bilen befandt sig på den private bopæl uden for normal arbejdstid hele året bortset fra ferieperioder, enkelte weekender og under andet fravær. Højesteret fandt desuden, at firmabilen ikke var særligt indrettet. Der skulle derfor ske beskatning af fri bil. Ikke vagtordning - beskatning.

Landsretsdomme

SKM2017.385.ØLR

A var eneanpartshaver i G1, som i indkomståret 2007 anskaffede en Porsche Cayenne. Ved erhvervelsen blev S registreret som bruger af bilen, momsen på bilen var fuldt afløftet, og bilen var registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

På baggrund af en politikontrol den 31. december 2009 blev As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2007 og 2008 forhøjet med værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det var Skatteministeriet, der efter ligningslovens § 16, stk. 4, således som denne bestemmelse blev ændret ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 om ændring af lov om vægtafgift for motorkøretøjer, registreringsafgift og ligningsloven m.v., der havde bevisbyrden for, at bilen var blevet benyttet af A. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at S havde anvendt varebilen til privat brug.

Dermed var det uberettiget, at A var blevet beskattet af værdien af fri bil i indkomstårene 2007 og 2008, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og A fik medhold i den nedlagte påstand.

Ændring af SKM2016.333.BR
SKM2013.526.ØLR Det fandtes bevist, at der var foretaget privat varekørsel i bilen, hvilket begrundede beskatning af fri bil, hvorfor der ikke blev taget stilling til, om vedkommende kunne køre skattefrit til sit hjem som led i en vagtordning. Det påhvilede herefter skatteyderen at afkræfte formodningen for, at han skulle beskattes af fri bil for hele den periode, hvor bilen havde stået til hans rådighed for erhvervsmæssig anvendelse. Det blev der ikke ført bevis for, og det blev bemærket, at det ikke var tilstrækkeligt at påstå, at bilen kun blev brugt erhvervsmæssigt, ligesom det ikke var tilstrækkeligt, at vedkommende havde en privat bil. Privat rådighed - beskatning. Tidligere SKM2012.549.BR
SKM2013.360.VLR

Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at to gulpladebiler var stillet til rådighed for privat anvendelse, hvorfor den pågældende skulle beskattes af fri bil. Privat rådighed - beskatning.

Tidligere SKM2011.755.BR
SKM2012.150.VLR

Hovedaktionær, som havde anvendt virksomhedens bil privat, fik dermed bevisbyrden for, at den ikke var stillet til rådighed for privat anvendelse, og kunne ikke løfte denne.

SKM2009.342.ØLR

Skatteyderen administrerede sin solcenter-virksomhed fra sin bopæl. Firmabilerne (gulpladebiler hvor momsen var afløftet ved anskaffelsen) var dagligt parkeret på denne bopæl, og skatteyderen kørte dagligt i firmabilerne til virksomhedens solcentre. Afgrænsning mellem erhvervsmæssig og privat befordring i relation til ligningslovens § 16, stk. 4, må fastlægges svarende til reglerne i ligningslovens § 9 B. Skatteyderens administration af virksomheden fra dennes bopæl medførte ikke, at bopælen kunne anses som en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 16, stk. 4. Den daglige kørsel fra bopælen til solcentrene måtte anses som privat brug af firmabilerne, og denne brug udløste beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Privat kørsel - beskatning.

Ved tidligere instans SKM2008.638.BR

SKM2004.358.VLR

En forretningsfører rådede i realiteten frit over andelsselskabets bil, uanset at der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift. Forretningsføreren skulle derfor beskattes af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 1.-9. punktum. Privat kørsel - beskatning.

SKM2004.85.ØLR

En hovedanpartshaver havde kørt erhvervsmæssigt, bl.a. på grundlag af de afgivne forklaringer og et efterfølgende estimeret kørselsregnskab. Ikke privat kørsel - ikke beskatning.

SKM2002.270.VLR

En skatteyder, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom og landbrug mv., havde løftet bevisbyrden for, at en bil, der var indskudt i virksomhedsordningen, ikke var blevet brugt privat. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at varevognen, der var indregistreret på gule plader, blev brugt til skovarbejde og derfor var om ikke uegnet så dog heller ikke velegnet til privatkørsel. Landsretten fandt også, at det ikke kunne tillægges særskilt betydning, at varevognen stod parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, fordi bopælen som en landbrugsejendom samtidig var arbejdspladsen. Ikke privat kørsel- ikke beskatning.

Byretsdomme

SKM2016.586.BR

Skatteyderen, som var direktør og eneanpartshaver i et selskab, var efter ligningslovens § 16, stk. 4, blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende en varevogn på gule plader. Bilen, som var ejet af selskabet, var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, og der var løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i de indkomstår, som sagen angik.

Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at det påhvilede Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at han havde haft bilen til rådighed, idet der ikke var adressesammenfald mellem hans og selskabets adresse, og idet bilen ikke faktisk var konstateret anvendt privat. Endvidere bestred skatteyderen, at det var ham, som havde udfyldt og underskrevet en fremlagt erklæring om, at bilen skulle indregistreres til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse.

Retten fandt, at der på baggrund af registreringen til blandet benyttelse og betalingen af privatbenyttelsesafgift var en formodning for, at bilen var stillet til skatteyderens private rådighed. Da der ikke var ført kørebog og heller ikke udarbejdet fraskrivelseserklæring vedrørende bilen, fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde.

SKM2011.367.BR

Byretten fandt i en sag, at en bil ikke var specialindrettet, og at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for indkomstårene 2004-2006. Retten lagde til grund, at kørslen mellem den private bopæl og den faste arbejdsplads som udgangspunkt var privat, medmindre sagsøgeren kunne godtgøre, at der ikke inden for de sidste 24 måneder (nu 12 måneder) var kørt ud over 60 gange direkte mellem bopæl og den faste arbejdsplads. I den forbindelse var det uden betydning, hvilket formål kørslen havde. Retten fandt det herefter usandsynligt, at der var kørt mindre end 60 gange mellem bopæl og arbejdsplads.

Privat kørsel - beskatning.

Det kunne ikke tillægges betydning, at hovedanpartshaveren havde tilkaldevagt, når kunder krævede øjeblikkelig assistance. Retten lagde vægt på, at tilkaldevagten - med undtagelse af ferieperioder og lignende - var af permanent karakter og ikke indebar en reel rådighedsforpligtelse for sagsøgeren. Ikke tilkaldevagt - beskatning.

Ved lov nr. 1337 af 19/12 2008 er ligningslovens § 9 B ændret sådan, at den løbende periode tilbage i tiden, under hvilken 60-dages reglen skal påses er forkortet fra 24 til 12 måneder. Det ville dog formentlig ikke have ændret resultatet her.

Landsskatteretskendelser

SKM2010.753.LSR

Sagen handlede om en ejendomsfunktionær, der kørte ud til en virksomheds egne forskellige adresser. Landsskatteretten fandt ikke, at ejendomsfunktionæren var omfattet af en vagtordning. Der var heller ikke tale om en specialindrettet bil. Medarbejderen skulle beskattes af fri bil. Ikke vagtordning - beskatning.

SKM2007.293.LSR

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at en bil på gule plader, hvor der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift, var stillet til rådighed for en hovedaktionær. Hovedaktionæren havde i forbindelse med købet af firmabilen solgt sin private bil. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes af fri bil. Privat kørsel - beskatning.

SKM2005.438.LSR

Landsskatteretten fandt, at en erhvervsdrivende ikke skulle beskattes af værdi af fri bil i indkomståret 2002, fordi det ikke var godtgjort, at bilen faktisk var brugt privat. Den erhvervsdrivende brugte i sin virksomhed en bil på gule plader, hvor der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift. Ikke privat kørsel - ikke beskatning.

Dato for offentliggørelse
31 Jan 2019 07:53
Kilde: Skat

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.