Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>
Vederlag for retten til at anvende eller udnytte forfatterrettigheder, ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst.

C.A.3.3.6 Indtægter ved udnyttelsen af visse immaterielle rettigheder

Vederlag for udnyttelsen af visse immaterielle rettigheder

Vederlag, honorar eller lignende for retten til at anvende eller udnytte immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder, ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst. Vederlagene mv. opkræves som hovedregel af de rettighedsforvaltende organisationer, KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark), Copydan og Filmex, men indtægterne kan også hidrøre fra andre organisationer, fx varetager visse rettighedshaveres faglige organisationer også medlemmernes interesser på dette område og administrerer udbetalinger af vederlag.

Skat og bidrag opgøres og opkræves af Skatteforvaltningen i forbindelse med årsopgørelsen. Se KSL (kildeskatteloven) § 49B, stk. 2.

Vederlag i form af biblioteksafgift er dog fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 3, stk. 1, nr. 2.

Begrebet "royalty" ses ofte benyttet som betegnelse for betalingen for retten til at udnytte en immateriel rettighed. Skattemæssigt anvendes dette begreb kun om betaling for udnyttelsen af patenter, varemærker, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode. Er der tale om udbetaling af royalty til personer med bopæl i Danmark, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, skal der ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag.

KSL (kildeskatteloven) § 65 C indeholder regler for indeholdelse af den såkaldte royalty-skat (22 pct.) i de tilfælde, hvor udbetaling eller godskrivning sker til en person, omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8, eller et selskab, som er skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra g. Den skattepligt for personen, der hermed er opfyldt, omfatter hele skattepligten til Danmark, herunder også skatten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Se også

  • C.A.12 Arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere mv.
  • C.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende
  • C.F.3.1.9 Royalty.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.