Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for og den skattemæssige behandling af den supplerende frivillige pensionsordning for medlemmer af Europa-Parlamentet.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er den supplerende frivillige pensionsordning?
• Ordningens betingelser
• Bidragets størrelse
• Pensionsberegningen
• Den skattemæssige behandling af bidrag
• Den skattemæssige behandling af afkast
• Den skattemæssige behandling af udbetalinger.

Hvad er den supplerende frivillige pensionsordning?

Medlemmer af Europa Parlamentet har fra 1991 haft mulighed for at indbetale til en frivillig supplerende pensionsordning efter bestemmelser fastsat af Præsidiet med tilbagevirkende kraft til den 1. august 1989.

Fra den valgperiode, der starter i 2009 blev der imidlertid indført en obligatorisk pensionsordning for EU-parlamentets medlemmer. Se afsnit C.A.10.4.3.3.1 Obligatorisk pensionsordning for EU -parlamentarikere.
Tidligere medlemmer, som blev genvalgt til Europa-Parlamentet ved valget i juni 2009, kunne dog i stedet vælge, at de fortsat skulle være omfattet af den hidtidige nationale ordning for vederlag og pension i hele mandatperioden, jf. artikel 25, og dermed også  fortsat at være omfattet af den tidligere frivillige supplerende pensionsordning.

Pensionsordningen er bidragsfinansieret og skal anbringes i en pensionsfond oprettet af kvæstorerne i kvæstorkollegiet, der udpeges af plenarforsamlingen efter indstilling fra Præsidiet.

Pensionsfonden er oprettet i Luxembourg. Der er tale om en ikke-erhvervsdrivende forening med hjemsted i Europa-Parlamentet, Centre Européen, Kirchberg L-2929, Luxembourg.

Formålet med pensionsfonden er:

• At oprette en supplerende frivillig pensionsfond til fordel for medlemmerne mv.
• At modtage bidrag til fonden fra Europa-Parlamentet indtil ikrafttræden af en af Rådet vedtaget vedtægt for Europa-Parlamentets medlemmer og bidrag fra dets medlemmer
• At forvalte sin formue mv.
• At udbetale supplerende pension mv.

Ordningens betingelser

Medlemmernes ansøgning om tilslutning til den supplerende pensionsordning, skal indgives senest 6 måneder efter deres valg eller genvalg.

Medlemmet bliver berettiget til pension fra ordningen, når der er betalt bidrag i mindst 3 år.

Ophører medlemmets mandat, før der er betalt bidrag i mindst tre år, bliver de samlede indbetalinger tilbagebetalt med renters rente til en årlig sats på 3,5 pct. Der erhverves derfor straks ret til den del af indbetalingen, der stammer fra Parlamentet.

Der er mulighed for ved senere genvalg at medregne den samlede varighed af mandatet på betingelse af, at det tilbagebetalte beløb indbetales med renters rente til en årlig sats på 7 pct.

Pensionsordningen er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 3.

Bidragets størrelse

Medlemmets løbende bidrag udgør 1/3 og Europa-Parlamentets løbende bidrag udgør 2/3. Med virkning fra den 1. januar 2003 udgør medlemmets bidrag, 13 pct. af 40 pct. af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Parlamentets løbende bidrag udgør derfor to gange dette beløb.

Bidraget har ændret sig en del gennem årene. Eksempelvis udgjorde procenten 6,75 i 1980 og 8,25 i 1993. Ultimo 1995 var procenten fastsat til 12.

Pensionsberegningen

Pensionen udgør

• 3,5 pct. af 40 pct. af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol for hver mandatår og
• en 1/12 af dette beløb for hver hele måned.

Pensionen udgør højst 70 pct. (og mindst 10,5 pct.) af 40 pct. af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Pensionen beregnes og udbetales i euro.

Den skattemæssige behandling af bidrag

Parlamentsmedlemmet skal medregne Europa-Parlamentets årlige bidrag i den skattepligtige indkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1.

Begrundelse

Medlemmet anses for ejer af pensionsordningen og bliver berettiget til Parlamentets indbetalinger på indbetalingstidspunktet. Europa-Parlamentet anses ikke for arbejdsgiver i forhold til medlemmet. Derfor skal beløb, der ydes, ved at forsikringspræmier mv. betales af en anden end ejeren, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 1.

Den skattemæssige behandling af afkast

Parlamentsmedlemmet skal medregne afkastet af indeståendet på ordningen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 3. Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 Beskatning af afkast og afkastets beregning om beskatning af afkast.

Hvis det ikke er muligt at fastsætte et afkast efter disse regler, kan man i stedet anvende en procent på 3,5 årligt, som er den procent der anvendes, hvis bidragene skal tilbagebetales i tilfælde af bortfald af mandatet.

Den skattemæssige behandling af udbetalinger

Udbetalinger fra ordningen er som udgangspunkt skattefri. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 5. Skattefritagelsen er betinget af, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret i udlandet for bidragene til ordningen.

Hvis medlemmet

• er indtrådt i ordningen før den 18. februar 1992 og
• ikke har valgt beskatning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A før den 1. januar 2006, eller ved indtræden af fuld skattepligt efter KSL (kildeskatteloven) § 1 på et senere tidspunkt.

så vil de løbende udbetalinger være skattepligtige efter SL (statsskatteloven) § 4, litra c. Se afsnit C.A.10.4.2.7 Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c og beskatningsreglen i SL § 5 litra b om skattepligt efter statsskatteloven.