Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.A.10.2.2.3.6.3 Udbetalinger fra en sportspension og overførsel af en sportspension til en anden pensionsordning

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Beløbsgrænse for rateudbetalinger
  • Tidspunktet for påbegyndelse af rateudbetalingerne
  • Øvrige regler for udbetalingerne
  • Restbeløb på ordningen
  • Overførsel af en sportspension til en anden pensionsordning.

Beløbsgrænse for rateudbetalinger

Den samlede årlige rateudbetaling kan højst udgøre et grundbeløb på 447.700 kr. (2024: 430.900 kr.).

Overskrider udbetalingen beløbsgrænsen, skal der betales en afgift på 60 pct. af det for meget udbetalte beløb. Se PBL § 29.

Grundbeløbet reguleres for hvert indkomstår, hvor der sker udbetaling. Reguleringen sker efter PSL § 20.

Tidspunktet for påbegyndelse af rateudbetalingerne

Rateudbetalingerne kan begynde før udløbet af det indkomstår, hvor sportsudøveren fylder 40 år. Se PBL § 15 B, stk. 1.

►Det betyder, at hvis udbetalingerne skal påbegyndes før den i PBL lovfæstede aldersgrænse for pensionsudbetaling, skal udbetalingerne påbegyndes før udløbet af det indkomstår, hvor sportsudøveren fylder 40 år.◄

Øvrige regler for udbetalingerne

Forsikringssummen eller det opsparede pensionsbeløb skal udbetales i rater over højst 10 år. Se PBL § 15 B, stk. 4 og 5.

Hvis rateudbetalingen sker fra en rateopsparing, skal sportsudøveren vælge, hvor stor en del af ordningens værdi, der skal danne grundlag for rateudbetalingen. Dette skal ske før rateudbetalingerne begynder. Udbetalingsforløbet for en rateopsparing skal fastlægges efter de almindelige regler i PBL § 11 A, stk. 2 og 3. Se afsnit C.A.10.2.2.4.1 Udbetaling ved pensionsalderen om udbetaling ved pensionsalderen.

Rateudbetalingerne beskattes som almindelig skattepligtig indkomst og som personlig indkomst. Se PBL § 20 og PSL § 3, stk. 1.

En rateforsikring skal i øvrigt udbetales efter de almindelige regler, der gælder for rateforsikringer i pensionsøjemed i PBL § 8. Se afsnit C.A.10.2.2.1.1 Rateforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11)

Restbeløb på ordningen

Hvis der efter udbetaling af rater i 10 år fortsat er et indestående på en rateforsikring eller rateopsparing, gælder de almindelige regler i henholdsvis PBL § 8 og § 11 A for ordningens resterende værdi. Se afsnit C.A.10.2.2.1.1 Rateforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11) og C.A.10.2.2.1.2 Rateopsparing i pensionsøjemed (skattekode 07 og 12) om bl.a. tidspunktet for udbetaling.

Overførsel af en sportspension til en anden pensionsordning

Hvis en ratepension omfattet af PBL § 15 B ønskes overført efter PBL § 41, stk. 1, nr. 3, kan dette kun ske afgiftsfrit, hvis det er hele ordningen, der overføres til en nyoprettet ordning omfattet af PBL § 15 B. Det betyder, at der ikke afgiftsfrit kan ske deloverførsler af en ratepension omfattet af PBL § 15 B.

Bemærk

PBL § 41, stk. 1, nr. 2 og 6, om afgiftsfri overførsel henholdsvis fra og til en rateordning gælder ikke, hvis der overføres henholdsvis fra og til en ordning omfattet af PBL § 15 B. Se PBL § 41, stk. 8.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.