A.C.3.1.1.1 Skattestyrelsens oversendelse af sager til politiet
Indhold
Dette afsnit beskriver krav til anmeldelse til politiet i sager, der skal indbringes for retten, og Skattestyrelsens bistand under efterforskningen og hovedforhandlingen.
Afsnittet indeholder
- Anmeldelse
- Tiltalebegæring
- Vidneførelse under hovedforhandlingen.
Anmeldelse
I sager, hvor en endelig ansættelsesændring ikke kan foretages uden en politimæssig efterforskning, skal sagen anmeldes til politiet. Skatteforvaltningen kan i løbet af efterforskningen på politiets foranledning foretage en ansættelsesændring eller opgøre det krav på erstatning, som svarer til de unddragne skatter og afgifter.
Skatteforvaltningen skal anmode om politiets bistand, når det fx er nødvendigt at gennemføre:
- Afhøring af vidner
- Beslaglæggelse af regnskabsmateriale, varer eller befordringsmidler
- Anvendelse af andre straffeprocessuelle tvangsmidler efter retsplejeloven, fx ransagning. Se afsnit A.C.3.1.2.2 Ransagning om ransagning.
Anmodning om politiets bistand sker ved et brev, hvori der nærmere redegøres for
- Hvad den pågældende er mistænkt for
- Hvad bistanden nærmere skal bestå i
- Baggrund for anmodningen
- Begrundelse for anmodningen.
Tiltalebegæring
I de sager, hvor Skatteforvaltningen har foretaget en endelig ansættelse, men hvor Skattestyrelsens straffesagsenheder ikke har kompetencen til at afslutte sagen med et bødeforlæg, sender straffesagsenheden en tiltalebegæring til politiet med henblik på, at sagen bliver indbragt for retten af anklagemyndigheden.
Når Skattestyrelsen sender en tiltalebegæring til politiet, skal den være ledsaget af en ansvarsredegørelse, der gennemgår sagen med bilagshenvisninger, bevismæssige overvejelser og vurdering af det strafferetlige ansvar. I den forbindelse skal det fremgå, om den sigtede har tilkendegivet sin holdning til sigtelsen, herunder specielt hvilke forhold i sagsfremstillingen den sigtede er uenig i - faktum eller tilregnelse - og med hvilke argumenter.
Se også
Se afsnit A.C.3.4.3 Bevisvurdering og sagstilskæring om bevisvurdering og sagstilskæring.
Vidneførelse under hovedforhandlingen
I forbindelse med fremsendelse af tiltalebegæring til politiet bliver det oplyst, hvilken sagsbehandler der fx har foretaget kontrollen og truffet afgørelse i kontrolsagen. Oplysning af sagsbehandlerens navn til politiet anses for et samtykke fra myndigheden (Skatteforvaltningen) til, at den pågældende kan vidne. Se RPL § 169.
Det er almindelig praksis, at kontrolmedarbejderen indkaldes som vidne under hovedforhandlingen i straffesagen med det formål at forklare sagsforløbet og de observationer, som den pågældende har gjort i forbindelse med kontrolsagen. Som vidne kan sagsbehandleren ikke overvære hovedforhandlingen, før den pågældende selv er blevet afhørt.
Den straffesagsmedarbejder, der har udarbejdet tiltalebegæringen og ansvarsredegørelsen, kan overvære hele hovedforhandlingen og kan fungere som bisidder for anklageren. Alternativt kan anklagemyndigheden indkalde den pågældende som sagkyndigt vidne.
Se også
Se afsnit A.A.10.3.5 Vidneforklaring om forhold, der er omfattet af tavshedspligt om RPL § 169.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed