A.C.2.1.2.1.6.2.1 Juridiske personer – hovedregel
Juridiske personer - bortset fra dødsboer omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) - skal give Skatteforvaltningen de oplysninger, der er nævnt i SKL (skattekontrolloven) § 2, senest 6 måneder efter indkomstårets udløb.
Se SKL (skattekontrolloven) § 12, stk. 1.
Bemærk
Dødsboer omfattet af dødsboskatteloven er ikke omfattet af skattekontrollovens oplysningsfrist. Det skyldes, at dødsboskatteloven indeholder særlige frister for boernes indgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen.
Juridiske personer vil som udgangspunkt være omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 5, hvorfor der ikke er behov for at præcisere i bestemmelsen, om oplysningsfristen angår skattepligtige omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 8 eller SKL (skattekontrolloven) § 5.
Visse foreninger omfattet af erklæringsordningen i FBL (fondsbeskatningsloven) § 15, stk. 2, vil dog kunne indgive en særlig erklæring til Skatteforvaltningen til opfyldelse af oplysningspligten. Også for sådanne foreninger gælder SKL (skattekontrolloven) § 12, stk. 1.
Eksempel
Oplysningsfristen kan illustreres ved følgende eksempel:
Udløber indkomståret (regnskabsåret) fx den 31. december, er oplysningsfristen den 30. juni og ikke den 1. juli. Går regnskabsåret fra 1. juli til følgende 30. juni, er oplysningsfristen den følgende 31. december.
Har den skattepligtige ændringer til den årsopgørelse, som dannes på baggrund af de afgivne oplysninger efter udløbet af oplysningsfristen, vil genoptagelse af ansættelsen kunne ske efter de almindelige regler i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 eller § 27.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed