A.B.1.2.8.6.5.1 Indledning
Formålet med ordningen er at sikre skattemyndighederne oplysninger om deres skatteyderes kommercielle - og dermed typisk, men ikke nødvendigvis skattepligtige - aktiviteter, der udføres ved hjælp af digitale platforme. Jf. præambel nr. 11 til DAC7:
"I betragtning af den udbredte brug af digitale platforme til at udføre kommercielle aktiviteter, både af enkeltpersoner og enheder, er det afgørende at sikre, at indberetningspligten gælder uanset sælgerens juridiske karakter. Der bør dog fastsættes en undtagelse for offentlige enheder, som ikke bør være omfattet af indberetningspligten."
De personer, der skal indberettes om, er således de personer, som udbyder relevante aktiviteter på platforme. Disse personer er i regelsættet defineret med betegnelsen "Sælgere". Definitionen er ikke i overensstemmelse med den almindelige juridiske forståelse af ordet "sælger" som nogen, der overdrager ejendomsretten til et aktiv. Se nærmere om definitionen afsnit A.B.1.2.8.6.5.2 Om begrebet Sælger nedenfor. Hvem Sælgernes kunder/købere/aftagere er, er derimod uden betydning, og disses identitet skal ikke indberettes.
Sælgere har ingen indberetningspligt, idet indberetningspligten kun påhviler de Indberettende Platformsoperatører, jf. afsnit A.B.1.2.8.6.3.3 Om begrebet Platformsoperatør. Derimod har en Sælger pligt til at give visse oplysninger om sig selv til platformsoperatøren med henblik på, at denne kan opfylde sin indberetningspligt. Se afsnit A.B.1.2.8.6.6.2 Hvilke oplysninger skal indberettes?.3.2 og afsnit A.B.1.2.8.6.7.3 Accessoriske forpligtelser for Indberettende Platformsoperatører, Sælgere, kompetente myndigheder og Europa-Kommissionen.3 om Sælgeres oplysningspligt.
Platformsoperatørerne skal som udgangspunkt indberette oplysninger om alle Sælgere, men visse kategorier af Sælgere er undtaget fra indberetningspligten, herunder bl.a. offentlige enheder, jf. præambel nr. 11 som gengivet ovenfor. Se afsnit A.B.1.2.8.6.5.5 Undtagelse: om Undtagne Sælgere om Undtagne Sælgere.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed