Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

►SKM2024.69.HR◄

►Højesteret fandt, at der var grundlag for at udlodningsbeskatte A af de hævninger på i alt ca. 4,9 mio. kr., som A´s samlever havde foretaget fra bankkonti i A´s selskab.

A udøvede i indkomstårene 2009 og 2010 bestemmende indflydelse over selskabet. De omhandlede hævninger havde således karakter af kontrollerede transaktioner.

Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at forhøjelserne for indkomstårene 2009 og 2010 var omfattet af SFLs § 26, stk. 5.◄

SKM2023.344.HR

Genbeskatning af underskud som følge af et sambeskattet datterselskabs likvidation kunne ikke anses for en "kontrolleret transaktion". Den forlængende ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor ikke anvendelse. EU-Domstolens dom i sag C-48/13, Nordea Bank Danmark, der underkendte ligningslovens § 33 D, stk. 5 (dagældende), havde ikke i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7’s forstand indebåret en underkendelse af lovens § 33 E, stk. 3, som havde fundet anvendelse på den omhandlede skatteansættelse. Der forelå heller ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær ansættelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2014.504.HR

Højesteret anså den forlængede ligningsfrist for anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver. Det er uden betydning for ligningsspørgsmålet, om hovedanpartshaver har fået bilen stillet til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer.

SKM2012.221.HR

En korrektion vedrørende rette indkomstmodtager var omfattet af området for den udvidede ansættelsesfrist.

SKM2012.92.HR

Korrektion af låneaftale var en kontrolleret transaktion. Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved alle vilkår af relevans for beskatning.

Landsretsdomme

►Landsretten fandt, at der ikke inden for fristen var fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter om en kontrolleret transaktion omfattet af dagældende SKL (skattekontrolloven) § 3 B eller TSL § 13. Betingelserne for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, var således ikke opfyldt.

Sagen angik, om et selskab efter anmodning herom kunne få genoptaget skatteansættelser efter den forlængede frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, med henblik på at ændre fordelingen af nettofinansieringsudgifter mellem sine aktiviteter, der var beskattet efter henholdsvis selskabsskatteloven, tonnageskatteloven og kulbrinteskatteloven.  

Landsretten bemærkede, at det følger af ordlyden af dagældende SKL (skattekontrolloven) § 3 B, at bestemmelsen omfatter transaktioner mellem en skattepligtig og de parter, der er opregnet i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6. Da genoptagelsesanmodningen vedrørte fordelingen af udgifter internt i selskabet mellem enheder, der ikke var omfattet af stk. 1, nr. 1-6, faldt anmodningen allerede af den grund uden for anvendelsesområdet for SKL (skattekontrolloven) § 3 B.  

Landsretten bemærkede endvidere, at selvom selskabet for en del af sin virksomhed var tonnagebeskattet og derfor omfattet af TSL § 13, stk. 2, angik genoptagelsesanmodningen efter sin ordlyd og indhold ikke tonnageindkomsten. Det fremgik tværtimod af anmodningen, at den vedrørte fordelingen af nettofinansieringsudgifter mellem den selskabsbeskattede indkomst og den kulbrintebeskattede indkomst. Denne fordeling af nettofinansieringsudgifter fandt landsretten ikke var omfattet af TSL § 13, stk. 2.  

Det forhold, at den ønskede fordeling af nettofinansieringsudgifter fra den selskabsbeskattede indkomst til den kulbrintebeskattede indkomst ifølge selskabet ville få konsekvenser for den andel af selskabets finansieringsudgifter, der i henhold til den dagældende TSL § 12 skulle henføres til den tonnagebeskattede indkomst, kunne ikke føre til et andet resultat. Selv hvis det blev lagt til grund, at fordelingen ville få sådanne konsekvenser, havde selskabet først fremlagt oplysning herom længe efter udløbet af fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5.◄

Sagen angår, om udlejningen til forældrene skete i ejerselskabets selvstændige økonomiske interesse. For så vidt angår ændringerne i beskatningsgrundlaget for 2008 og 2009 angår sagen tillige, om A havde fælles bestemmende indflydelse i ejerselskabet, og om der var tale om en kontrolleret transaktion.       

Ved byrettens dom (3 dommere) var det tiltrådt, at A for indkomstårene 2008-2012 skulle beskattes af rådigheden over en helårsbolig, der var udlejet til hans forældre af et selskab, som han ejede i lige andele med sin bror (50/50). For så vidt angik indkomstårene 2008 og 2009 var forhøjelsen varslet ifølge den forlængede ligningsfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, og byretten tiltrådte, at betingelserne herfor var opfyldt, herunder at der mellem brødrene var indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 2.

For landsretten angik sagen kun spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne af ansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 var varslet rettidigt, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. Appellantens indsigelse var, at han ikke havde bestemmende indflydelse over selskabet, fordi der ikke var indgået en aftale mellem ham og broren om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem de to anpartshavere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten lagde vægt på en række momenter, herunder at anpartshaveroverenskomsten i vidt omfang tillagde anpartshaverne vetoret.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

SKM2021.75.ØLR

Sagen omhandlede en række hævninger på sammenlagt ca. 1,5 mio. kr. i indkomstårene 2009-2011, som skatteyderen havde foretaget på konti tilhørende et selskab, som skatteyder var ultimativ ejer af og havde bestemmende indflydelse i. Sagen omhandlede også, om ligningen var foretaget rettidig for indkomstårene 2009-2010.

Skatteyderen havde for landsretten erkendt, at hævningerne hovedsageligt medgik til dækning af hans private forbrug, men gjorde gældende, at han havde et betydeligt tilgodehavende i selskabet, således at hævningerne var udtryk for tilbagebetaling af lån.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde et tilgodehavende i selskabet i form af en mellemregning. Landsretten lagde vægt på karakteren af den fremlagte dokumentation, herunder at der ikke var fremlagt lånebevis eller betingelser, ligesom der ikke var fremlagt dokumentation for lånets opståen. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at skatteyderen heller ikke havde gjort gældende, at der eksisterede en mellemregning ved sagens behandling for skattemyndighederne. Hævningerne var derfor skattepligtige.

Landsretten fandt derudover, at ligningen var omfattet af den forlængede ligningsfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner. Ligningen var derfor rettidig.

SKM2019.248.ØLR

Skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2010 var af skattemyndighederne blevet forhøjet med værdien af fri bolig efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Boligen blev stillet til rådighed af hendes helejede selskab, hvori hun var direktør. For landsretten var der enighed om, at ansættelsesfristen for indkomståret 2006 var overskredet.

Landsretten nåede frem til, at den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, fandt anvendelse, uanset at der var bopælspligt på ejendommen. Forhøjelsen var dermed rettidig for indkomstårene 2007-2010.

Landsretten vurderede på baggrund af en skønserklæring, at markedslejen for boligen var 124.500 kr. pr. år, hvilket var lavere end det af SKAT ansatte. Skatteyderens skattepligtige indkomst blev derfor nedsat i henhold til skønserklæringen.

Tidligere instans SKM2017.483.BR.

SKM2018.91.ØLR

Et særligt spørgsmål i sagen var, om SKATs afgørelse var ugyldig som følge af forældelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, eller om afgørelsen var omfattet af den 6-årige frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5.

Landsretten tiltrådte, at apportindskuddet af den kommunale forsyningsvirksomhed i H1 var en kontrolleret transaktion omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 1, nr. 1, og at SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, dermed fandt anvendelse. SKATs afgørelse var dermed rettidig.

Sagen blev anket til Højesteret. I SKM2018.635.HR hjemviste Højesteret sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Spørgsmålet om ugyldighed som følge af forældelse var dog ikke en del af sagen i Højesteret.

SKM2017.534.ØLR

Landsretten tiltrådte Byrettens dom og begrundelse:

Retten udtalte: Det er ikke bestridt, at borgeren og de af ham ejede selskaber i det pågældende indkomstår, er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B, og at ansættelsen vedrører de kontrollerede transaktioner.

Retten tiltræder på den anførte baggrund Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter ansættelsen af As skat for indkomståret 2007 er sket efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, og at ansættelsen derfor er rettidig

Tidligere instans SKM2017.5.BR.

SKM2015.396.VLR

Landsretten slog fast, at den forlængede ligningsfrist fandt anvendelse i en situation, hvor et selskabs indkøb af vinduer var sket til anvendelse for hovedanpartshaveren.

SKM2013.889.ØLR

Østre Landsret anså den forlængede ligningsfrist for anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver. Uden betydning at han samtidig var direktør i selskabet.

Byretsdomme

►SKM2024.169.BR◄

►Retten fandt, at overførsler fra et af skatteyderen kontrolleret selskab til en tredjemand var foretaget i skatteyderens personlige interesse, hvorfor overførslerne udgjorde maskeret udbytte for skatteyderen, jf. ligningslovens § 16 A.

Der var grundlag for ordinær genoptagelse efter den forlængede frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5.◄

►SKM2024.10.BR◄

►A havde som ejer af og direktør for et selskab overført beløb fra selskabet til sin ægtefælle, og disse overførsler var skattepligtige hos A som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. A var skattepligtig som omfattet af skattekontrollovens § 3 B. 

Retten fandt, at da overførslerne fra selskabet til ægtefællen skattemæssigt måtte anses for at være en overførsel til A selv, var der tale om kontrollerede transaktioner, som omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Som følge heraf fandt den udvidede frist for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, anvendelse, jf. SKM2024.69.HR.◄

SKM2023.403.BR

Retten fandt, at en skattefri omstrukturering indebar elementer af transaktioner mellem kontrollerede parter, hvorefter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse.

At SKAT havde påberåbt sig en forkert hjemmel i sin afgørelse, og først havde henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 under klagesagen ved Landsskatteretten, afskar ikke SKAT fra at påberåbe sig fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og gjorde ikke SKATs afgørelse ugyldig.

SKM2022.417.BR

Retten fandt, at der ved omdannelsen af virksomheden skete overførsel af aktiver og passiver fra interessentskabet til anpartsselskabet, og at transaktionen således var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Retten anførte videre, at SKATs afgørelser af 6. september 2016 indebar, at virksomhedsomdannelsen ændredes fra skattefri til skattepligtig, og at sagsøgerne skulle betale skat af fortjenesten ved at sælge driftsmidler, goodwill m.m.

Afgørelserne måtte derfor anses for en ændring af sagsøgernes skatteansættelse, hvorfor SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, fandt anvendelse, og SKATs ændring af virksomhedsomdannelsen fra skattefri til skattepligtig var dermed rettidig.

Retten bemærkede videre, at der ikke i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 8, og denne bestemmelses forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af § 26, stk. 5.

SKM2015.744.BR

Retten fandt, at selskabets afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter var udtryk for kontrollerede transaktioner, og fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse.

SKM2015.441.BR

Hovedaktionærs vederlagsfrie benyttelse af selskabets ejendom var en kontrolleret transaktion, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 B og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5.

SKM2015.252.BR

Udlejning af selskabs ejendom til hovedaktionærs samlevers veninde omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5.

SKM2014.685.BR

Fri bil til hovedaktionær omfattet af den forlængede ligningsfrist, da forholdet er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B.

Landsskatteretsafgørelser

►SKM2024.264.LSR◄

►Klageren var hovedanpartshaver, og klagerens skattepligtige indkomst var blevet forhøjet med yderligere løn fra selskabet. Der var tale om kontrollerede transaktioner med selskabet, hvorfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse. ◄

►SKM2024.57.LSR◄

►Landsskatteretten fandt, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, kunne anvendes på en hævning af et uberettiget placeret tilgodehavende i en virksomhedsordning, idet der var tale om hævning af en hovedanpartshavers tilgodehavende i sit selskab.◄

SKM2022.127.LSR

Landsskatteretten fandt, at selskabet og hovedaktionærerne var omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3B, og de i nærværende sag om økonomiske transaktioner blev anses som værende omfattet af den udvidede ansættelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5.

Landsskatteretten fandt også, at SKAT havde været berettiget til at gennemføre forhøjelserne ekstraordinært i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, og at SKAT havde overholdt fristerne i bestemmelsens stk. 2.

SKM2020.393.LSR

SKAT havde korrigeret selskabets selvangivne lempelse for udenlandske skatter efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1. 

Landsskatteretten anså ændringen af lempelsesberegningen for omfattet af den forlængede ansættelsesfrist på 6 år, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, hvorfor fristreglerne var iagttaget. Landsskatteretten afviste desuden, at SKATs forslag til afgørelse led af begrundelsesmangler og endvidere, at en ændring i afgørelsen kunne føre til ugyldighed.

SKM2016.471.LSR

Fri bil - Da en firmabil var placeret på hovedaktionærens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed hovedaktionæren. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor hovedaktionæren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende bil var udtryk for grov uagtsomhed. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, jf. SKM2014.504.HR.

SKM2015.464.LSR

Fri bil for hovedaktionær omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, uanset fri bil var selvangivet.