Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.A.6.1.3 Særlig tavshedspligt efter hvidvaskloven og retsplejeloven

Indhold

Dette afsnit handler om de særlige tavshedspligter efter hvidvaskloven og retsplejeloven.

Lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) beskriver den målrettede og effektive indsats i forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering hos både myndigheder og omfattede virksomheder og personer. Hvidvaskloven har baggrund i EU's 4. og 5. hvidvaskdirektiv.

Efter hvidvasklovens § 38 a er Skatteforvaltningen pålagt en særlig tavshedspligt for oplysninger, der hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26 fra Hvidvasksekretariatet (hos National enhed for Særlig Kriminalitet - herefter NSK). 

I retsplejelovens § 110 b er der desuden fastsat særlige regler om tavshedspligt for deltagere, herunder Skatteforvaltningen, i et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsformer fastsat af justitsministeren. 

Afsnittet indeholder

  • Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvaskloven. Se hvidvasklovens § 38 a
  • Videregivelse af oplysninger til deltagere i et operativt samarbejde. Se retsplejelovens § 110 b, stk. 3
  • Særlig tavshedspligt ved modtagelse af oplysninger i et operativt samarbejde. Se retsplejelovens § 110 b, stk. 5-7

Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvaskloven

Det følger af hvidvasklovens § 38 a, stk. 1, at:

"Personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning efter § 26." 

Bestemmelsen i hvidvasklovens § 38 a, stk. 1, er en generel regel om undtagelse til partsaktindsigt efter forvaltningsloven. Se afsnit A.A.6.2.2.2.4 Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven.

Tavshedspligten omfatter de oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26. Oplysningerne kan omfatte transaktioner til og fra den pågældende persons konti, fx overførsler fra virksomheder, hvor personen er hovedaktionær, atypiske indsætninger på personens barns konto, indsætninger og hævninger på personens konto, som vedrører erhvervsmæssig aktivitet, eller store kontante indsætninger og hævninger på personens konto.  

Tavshedspligten omfatter både de oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager direkte fra Hvidvasksekretariatet (NSK), og de oplysninger, som modtages via en anden myndighed, der selv har modtaget oplysningerne direkte fra Hvidvasksekretariatet (NSK).

Tavshedspligten forhindrer som udgangspunkt ikke intern anvendelse af oplysninger, herunder deling af oplysninger som eksempelvis enkeltpersoners private økonomiske forhold eller oplysninger til brug for en kontrol- eller straffesag, inden for Skatteforvaltningen. Det forudsættes dog, at der er et arbejdsbetinget behov for anvendelsen og delingen af oplysningerne. Intern anvendelse og deling af fortrolige oplysninger er omfatter af de almindelige regler herom i forvaltningsloven, skatteforvaltningsloven og de databeskyttelsesretlige regler, og det skal derfor sikres, at anvendelsen sker inden for rammerne af disse.

Bemærk, at tavshedspligten ikke omfatter de oplysninger, som Skatteforvaltningen videregiver til Hvidvasksekretariatet (NSK) i medfør af Skatteforvaltningens underretningspligt, jf. hvidvasklovens § 28, jf. § 26, stk. 1. Se nærmere om Skatteforvaltningens underretningspligt i afsnit A.C.2.9.1 Underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK) Underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK).

Forvaltningslovens (FVL) regler om partsaktindsigt (FVL § 9), partshøring (FVL § 19), begrundelsespligt (FVL § 24) og videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder (FVL §§ 28 og 31) finder ikke anvendelse på de oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten i hvidvasklovens § 38 a, stk. 1. Se hvidvasklovens § 38 a, stk. 2.

I medfør af hvidvasklovens § 38 a skal Skatteforvaltningen hemmeligholde oplysninger, der hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, og Skatteforvaltningen må derfor som udgangspunkt ikke videregive disse oplysninger.

Tavshedspligten er ikke til hinder for, at underretningerne efterfølgende videregives til politiet i forbindelse med en anmeldelse.

Det betyder, at tavshedspligten også finder anvendelse over for de personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Det følger af skatteforvaltningslovens (SFL (skatteforvaltningsloven)) §§ 19 og 20, at Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse om ændring eller fastsættelse af en skatteansættelse og/eller afgiftstilsvar, skal udarbejde enten en sagsfremstilling eller et forslag til afgørelse (agterskrivelse). Sagsfremstilling og forslag skal indeholde en begrundelse, som opfylder de krav til begrundelse, der følger af forvaltningsloven. Som følge af, at begrundelseskravet i FVL § 24 ikke finder anvendelse på de pågældende oplysninger, vil disse oplysninger også blive undtaget fra begrundelseskravet i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 19 og 20.

De oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet (NSK), vil som udgangspunkt alene danne grundlag for sagsudvælgelse. Oplysningerne vil som udgangspunkt ikke i sig selv være tilstrækkelige til, at Skatteforvaltningen kan ændre eller fastsætte en skatteansættelse og/eller et afgiftstilsvar, ligesom oplysningerne ikke vil indgå i det grundlag, der træffes en afgørelse på. Det vil som udgangspunkt alene være de oplysninger, som Skatteforvaltningen efterfølgende indhenter, der danner grundlag for en eventuel ændring af en skatteansættelse og/eller afgiftstilsvar, og som den registrerede i forbindelse med ændringen har interesse i at blive gjort bekendt med. Det betyder, at de oplysninger, der vil danne grundlag for en eventuel ændring af skatteansættelsen og/eller afgiftstilsvar, fortsat vil være omfattet af den registrerede borgers eller virksomheds partsrettigheder efter FVL § 9, § 19 og § 24 og reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 19 og § 20. Se nærmere om partshøring i afsnit A.A.7.4.5 Høring Høring.

Bestemmelsen i hvidvasklovens § 38 a er en særlig bestemmelse om tavshedspligt, som er omfattet af undtagelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d, om oplysningspligt og offentlighedslovens § 35 om pligten til at meddele oplysninger.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d, at oplysningspligten efter forordningens artikel 14, stk. 1-4, ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang personoplysninger, der indsamles, skal forblive fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til national ret, herunder lovbestemt tavshedspligt. Se afsnit A.A.6.4 Oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven Oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det følger af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Dette omfatter også pligten til at meddele oplysninger efter reglerne om egenacces i offentlighedslovens § 8 og retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Se afsnit A.A.6.2.2.3.2 Anvendelsesområde, personkreds og sagstyper omfattet af offentlighedsloven Anvendelsesområde, personkreds og sagstyper omfattet af offentlighedsloven og afsnit A.A.6.3.1 Indsigtsretten Indsigtsretten.  

Dette betyder, at de databeskyttelsesretlige regler om oplysningspligt og indsigtsret samt offentlighedslovens regler om pligt til at meddele oplysninger og egenacces ikke finder anvendelse på oplysninger, der hidrører fra underretninger efter hvidvasklovens § 26, som Skatteforvaltningen har modtaget.

Videregivelse af oplysninger til deltagere i et operativt samarbejde 

Under ledelse af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er der oprettet et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsformer, som justitsministeren fastsætter. Se retsplejelovens § 110 b, stk. 1 og 8.

Skatteforvaltningen kan uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsformer fastsat af justitsministeren. Se retsplejelovens § 110 b, stk. 3 og 8.

Efter retsplejelovens § 110 b, stk. 3, kan der også ske videregivelse til virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde.

Det betyder, at Skatteforvaltningen af egen drift kan videregive oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens (SFL (skatteforvaltningsloven)) § 17, stk. 1, til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Det forudsætter dog, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat af justitsministeren. Videregivelse af sådanne oplysninger vil fx kunne ske på møder i et operativt samarbejde. Oplysningerne vil kunne videregives, selv om de ud fra en konkret vurdering alene vil være relevant for en enkelt eller nogle få af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde.

Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have betydning for en myndigheds opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil bl.a. kunne indgå, om oplysningen vil kunne danne grundlag for en underretning efter hvidvasklovens §§ 26 og 28, eller om Skatteforvaltningen har fået en underretning fra en samarbejdspartner, fx om et bestyrelsesmedlem eller en direktør, som også ejer andre virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, og hvor en anden myndighed fører tilsyn efter hvidvasklovens bestemmelser. Se nærmere om denne underretningspligt i afsnit A.C.2.9.1 Underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK) Underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK).

Skatteforvaltningen kan endvidere efter anmodning fra en af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde, videregive oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, til myndighederne i det operative samarbejde. Videregivelsen vil forudsætte, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder fastsat af justitsministeren. Den anmodende myndighed skal have en formodning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse en potentiel lovovertrædelse, der har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat af justitsministeren. Der stilles ikke krav om, at den anmodende myndighed har en konkret mistanke om, at der foreligger en lovovertrædelse.

Med bestemmelsen i retsplejelovens § 110 b, stk. 3, er det vurderet, at hvis en myndighed er med i samarbejdet, er den pågældende myndighed allerede af den grund en relevant og legitim modtager af oplysningen. Skatteforvaltningen vil eksempelvis ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der vil være hjemmel til at videregive oplysningen af egen drift til alle de myndigheder, som deltager i et operativt samarbejde. Det vil således alene skulle vurderes, om oplysningen er omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 110 b, stk. 3. Det vil ikke i praksis være en forudsætning for videregivelse af oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, at der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der foreligger andre lovbestemmelser, der giver andre myndigheder hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger.

Anmoder en myndighed, der deltager i et operativt samarbejde, om oplysninger fra Skatteforvaltningen, kan Skatteforvaltningen videregive oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 31. 

Skatteforvaltningen vil således kunne videregive oplysninger om identificerede og identificerbare fysiske og juridiske personer, herunder også følsomme personoplysninger og oplysninger om eventuelle strafbare forhold, uagtet den særlige tavshedspligt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 17. Det vil alene være oplysninger, som Skatteforvaltningen allerede er i besiddelse af, der vil kunne videregives. Skatteforvaltningen vil ikke på baggrund af en anmodning fra en myndighed i et operativt samarbejde skulle indhente nye oplysninger.

Skatteforvaltningen og de øvrige myndigheder kan fortsat uden for et operativt samarbejde videregive oplysninger efter de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.  

Særlig tavshedspligt ved modtagelse af oplysninger i et operativt samarbejde

Personer, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsområdet fastsat i medfør af retsplejelovens § 110 b, stk. 8, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet. Se retsplejelovens § 110 b, stk. 5. 

Retsplejelovens § 110 b, stk. 5, skal bl.a. sikre, at myndigheder, der modtager oplysninger som led i et operativt samarbejde, er forpligtet til at bevare tavshed om de fortrolige oplysninger, som modtages som led i dette samarbejde. Det gælder bl.a. i forhold til oplysninger, som andre myndigheder modtager fra National Enhed for Særlig Kriminalitet og Hvidvasksekretariatet (NSK), og oplysninger fra Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden, som er underlagt den særlige tavshedspligt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, samt oplysninger fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, som er underlagt tavshedspligt efter hvidvasklovens §§ 56 og 63.

For så vidt angår oplysninger, der allerede er offentligt tilgængelige eller ikke i sig selv er fortrolige, indebærer bestemmelsen, at deltagerne i et operativt samarbejde er forpligtet til at bevare tavshed om det forhold, at der sket en behandling af de pågældende oplysninger som led i samarbejdet.

Retsplejelovens § 110 b, stk. 5, udgør en særlig tavshedsforskrift i forhold til oplysninger, der deles i forbindelse med et operativt samarbejde, og indebærer, at oplysningerne som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog retsplejelovens § 110 b, stk. 7. Dette gælder også inden for myndighedens egen koncern eller organisation. 

Den særlige tavshedsforskrift indebærer bl.a. en begrænsning i retten til aktindsigt i sådanne oplysninger efter offentlighedslovens § 35, ligesom den indebærer begrænsninger i adgangen til at anvende og videregive oplysninger, der er omfattet af den almindelige tavshedspligt jf. forvaltningslovens (FVL) § 27.

Retsplejelovens § 110 b, stk. 6, fastslår, at tavshedspligten også finder anvendelse over for den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører. Dette gælder uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog retsplejelovens § 110 b, stk. 7.

Dette medfører bl.a., at FVL's regler om partsaktindsigt (FVL § 9), partshøring (FVL § 19) og begrundelsespligt (FVL § 24) ikke finder anvendelse. Endvidere finder oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, jf. forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, for de oplysninger, som modtages i forbindelse med deltagelsen i operativt samarbejde. Desuden kan sådanne oplysninger i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, undtages fra indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1.

Den særlige tavshedspligt skal sikre den nødvendige fortrolighed omkring oplysningerne, der kan være af sensitiv og personhenførbar karakter eller omhandle enkelte virksomheder eller kunders forhold, hvor fortrolighed som udgangspunkt vil være nødvendig af hensyn til myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af retsplejelovens § 110 b, stk. 8.

Modtager Skatteforvaltningen oplysninger i forbindelse med et operativt samarbejde, kan oplysningerne efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages i Skatteforvaltningens sagsbehandling. Se retsplejelovens § 110 b, stk. 7, 1. pkt.   

Herefter vil tavshedspligten efter retsplejelovens § 110 b, stk. 5 og 6, ikke længere finde anvendelse for de pågældende oplysninger, og den videre behandling af oplysningerne vil i stedet være omfattet af de almindelige regler, der gælder for Skatteforvaltningen. Se retsplejelovens § 110 b, stk. 7, 2. pkt. De forvaltningsprocessuelle rettigheder, som den særlige tavshedspligt indebar en fravigelse af, vil derfor gælde. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse mv. finder anvendelse for myndighedens videre behandling af oplysningerne.

Den afgivende myndigheds samtykke efter retsplejelovens § 110 b, stk. 7, er ikke underlagt særlige formkrav. Samtykke vil bl.a. derfor kunne meddeles mundtligt, fx på et møde i regi af et operativt samarbejde. De relevante myndigheder vil herefter kunne sikre den nødvendige dokumentation af samtykket og omfanget heraf ved at gøre notat herom som led i deres respektive sagsbehandling, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 2.

I medfør af retsplejelovens § 110 b, stk. 7, 3. pkt., kan Skatteforvaltningen give samtykke til, at virksomheder og personer, der medvirker i et operativt samarbejde, inddrager oplysninger afgivet af Skatteforvaltningen i virksomhedens eller personens indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af retsplejelovens § 110 b, stk. 8. De deltagende virksomheder og personer kan eksempelvis benytte oplysningerne til skærpede kundekendskabsprocedurer og udvidet overvågning af kundens transaktioner.

Se også

Se også afsnit

  • A.A.6.1.2.4.3 om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder efter FVL §§ 28 og 31
  • A.A.6.2.2.2 om parters aktindsigt efter FVL § 9
  • A.A.6.3.1 om indsigtsret efter databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelsesloven
  • A.A.6.4.3 om oplysningspligt over for registrerede, når oplysninger indsamles hos andre end den registrerede
  • A.A.7.4.5 om partshøring efter FVL § 19
  • A.A.7.4.7 om begrundelsespligt efter FVL § 24.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.