A.A.2.6 Vejledning
Indhold
Dette afsnit handler om indholdet af vejledningsforpligtelsen i forbindelse med afgørelsessager.
Afsnittet indeholder:
- Indholdet af vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7
- Forskellen mellem afgørelse og vejledning.
Indholdet af vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7
Lovgrundlaget for forvaltningsmyndighedernes vejledningsforpligtelse i forbindelse med afgørelsessager findes i FVL § 7. Det fremgår heraf, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Forpligtelsen er bred, forstået på den måde, at den omfatter både generel vejledning, vejledning om fremgangsmåder samt vejledning om retsstillingen i konkrete situationer. Hvis en myndigheds tilkendegivelse er udtryk for vejledning, er det faktisk forvaltningsvirksomhed. Procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven skal derfor ikke iagttages.
Se også afsnit A.A.7.4.1 Vejledningspligt.
Forskellen mellem afgørelse og vejledning
Forskellen mellem afgørelser og vejledning om konkrete situationer består i, at der er tale om en afgørelse, når en myndighed fastslår retsstillingen vedrørende et realiseret faktum. Se nærmere om forskellen under afsnit A.A.2.7.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed