Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

J.A.7.3.4 Afholdelse af almennyttigt lotteri, hvor tilladelse ikke er nødvendig

Almennyttigt lotteri kun for medlemmer af forening

Foreninger skal hverken anmelde eller ansøge om tilladelse til at afholde et almennyttigt lotteri herunder bl.a. banko, når alle nedenstående forudsætninger er opfyldt.

  • De eneste deltagere er foreningens medlemmer og disses pårørende (dvs. at deltagelsen i lotteriet ikke er offentligt tilgængelig). Spillemyndigheden har i denne forbindelse fortolket, at pårørende er personer, der tilhører medlemmets husstand.
  • Det tydeligt fremgår af eventuel annoncering, at det kun er medlemmer og disses pårørende, der må deltage
  • Værdien af hver enkelt gevinst overstiger ikke 5.000 kr.,
  • Salgssummen eller ved flere lotterier den samme dag den samlede salgssum af disse ikke overstiger 100.000 kr.
  • Foreningens eller organisationens formål ikke udelukkende eller fortrinsvis er at afholde almennyttige lotterier.

Det er en forudsætning for at opfylde betingelserne, at det alene er foreningens medlemmer og disses pårørende, som må deltage i lotteriet, at hele overskuddet fra lotterierne går til almennyttige formål, og at foreningen ikke udelukkende eller fortrinsvist har lotterier som aktivitet for medlemmerne.  

Drift af en egentlig spilleklub vil således ikke være i overensstemmelse med reglerne om almennyttige lotterier. En forening kan godt afholde lotterier for sine medlemmer, såfremt foreningen primært har andre aktiviteter specielt i relation til medlemmerne.

Anvendelse af § 8, stk. 1 forudsætter derudover, at der er tale om en reel foreningsdannelse, således at tilknytningen mellem foreningen og dens medlemmer ikke i det væsentlige er af rent formel karakter.

Ved vurderingen af foreningstilknytningens karakter lægger Spillemyndigheden vægt på blandt andet, at;

  • indmeldelse i foreningen og kontingentindbetalinger ikke sker ved foreningens lotteri-/bankoarrangement,
  • alle nye medlemmer af foreningen i forbindelse med indmeldelse kan få udleveret eller tilsendt et eksemplar af foreningens regler eller vedtægter,
  • alle medlemmer har en vedtægtsbestemt adgang til at øve indflydelse på foreningens ledelse og virksomhed og indkaldes til generalforsamling, 
  • der føres kontrol med, at kun personer, der forud er registreret som kontingentbetalende medlem (eller disses pårørende), deltager i foreningens lotteri-/bankoarrangementer, og 
  • der er adgang for medlemmerne til foreningens medlemsarrangementer.

Det afgørende vil således være, om indmeldelsen i foreningen fremtræder som en realitet, og ikke som en formalitet i forbindelse med og alene med henblik på deltagelse i et umiddelbart forstående lotteri. Medlemskab skal foreligge og dokumenteres allerede ved køb af spilleplader mv.

Hvis en forening ønsker at afholde et lotteri i videre omfang end BEK nr. 1288/2019 § 8, stk. 1, fx hvis salgssummen overstiger det tilladte maksimum, eller hvis foreningens medlemstal er så stort, at lotteriet ikke vil kunne afvikles efter bestemmelsen, eller hvis ikke-medlemmer skal kunne deltage i lotteriet, må foreningen søge tilladelse efter bekendtgørelsens almindelige regler.

 Se BEK nr. 1288/2019 § 8, stk. 1.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.