Indhold

Dette afsnit omhandler ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund.

Afsnittet indeholder:

• Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der kun er fremmede bygninger på grunden
• Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der både er fremmede og egne bygninger på grunden.

Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der kun er fremmede bygninger på grunden

Hvad, der forstås ved fast ejendom, fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 2, stk. 1.

Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 2, stk. 1, nr. 3, at fast ejendom bl.a. forstås som bygninger på fremmed grund, hvis grunden er matrikuleret.

Er der tale om ejendomme i form af bygninger på fremmed grund, vil der i vurderingsmæssig henseende være tale om to ejendomme, jf.  EVL (ejendomsvurderingsloven) § 2, stk. 1, nr. 3.

Ved en fremmed grund forstås det forhold, at grunden ejes af en anden end den, der ejer de bygninger, som er placeret på grunden. De to ejendomme - grunden og bygningerne - har således forskellige ejerforhold, og bygningernes tilstedeværelse på den fremmede grund vil være baseret på et kontraktforhold mellem de to parter.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien for såvel bygningen på den fremmede grund, som for den grund, som bygningen er beliggende på, tages der ved ansættelsen af ejendomsværdien hensyn til forskellen mellem værdien af ejendommen på en standardgrund og værdien af en standardgrund. Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 16, stk. 3, 1. pkt.

Ansættelsen af ejendomsværdien for en bygning på fremmed grund vil således blive foretaget ved, at værdien af ejendommen på en standardgrund for den pågældende bygningstype (parcelhus, rækkehus, sommerhus mv.) fratrækkes værdien af standardgrunden.

EVL (ejendomsvurderingsloven) § 16, stk. 3, 1. pkt., indebærer således, at told- og skatteforvaltningen [Vurderingsstyrelsen] som udgangspunkt ikke af egen drift vil tage hensyn til kontraktforholdet ved ansættelsen af ejendomsværdien. Ejendomsejer vil dog i deklarationsfasen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 a eller ved partshøring efter FVL §§ 19 og 20 have mulighed for at godtgøre, at kontraktforholdet påvirker vurderingen. Det følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 16, stk. 3, 2. pkt.

Ejendomsejeren vil således kunne påberåbe sig, at der ved ansættelsen af ejendomsværdien skal tages højde for, at forholdene i den aktuelle lejekontrakt medfører, at den forventelige kontantværdi for bygningen på den fremmede grund påvirkes heraf. Det kan fx være i den situation, hvor en lejekontrakt udløber inden for en kort årrække, og den ikke forventes at kunne forlænges.

EVL (ejendomsvurderingsloven) § 16, stk. 3, er ændret ved § 2, nr. 5, i lov nr. 2614 af 28. december 2021. Ændringen er tillagt virkning fra og med den 1. januar 2020. 

Er der kun "fremmede" bygninger på grunden, skal der ikke ansættes en ejendomsværdi af grunden, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 4. Der skal dog ansættes en ejendomsværdi af den eller de fremmede bygninger, som ligger på grunden.  

Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der både er fremmede og egne bygninger på grunden

Er der både "fremmede" og "egne" bygninger på en grund, udgør de "egne" bygninger og grunden tilsammen én ejendom.

De fremmede bygninger har et andet ejerforhold end den grund, de ligger på, og bygningernes tilstedeværelse på den fremmede grund vil være baseret på et kontraktforhold mellem de to parter.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien for den fremmede bygning tages der ved ansættelsen af ejendomsværdien hensyn til forskellen mellem værdien af ejendommen på en standardgrund og værdien af en standardgrund. Kontraktforholdet mellem parterne indgår alene i ansættelsen af ejendomsværdien, hvis ejendomsejeren i deklarationsfasen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 a eller ved partshøring efter FVL §§ 19 og 20 godtgør, at kontraktforholdet påvirker vurderingen. Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 16, stk. 3. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der er helt eller delvist undtaget fra vurdering i medfør af EVL § 10, nr. 1-3. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 10, nr. 1-3, omfatter landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme mv., jf. § 3, stk. 1, nr. 2-4. Der henvises til afsnit H.A.2.3 Ejendomme, der er helt eller delvist undtaget fra vurdering om ejendomme, der er helt eller delvist undtaget fra vurdering.

I underafsnittet ovenfor om ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der kun er fremmede bygninger på grunden, er regler for ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund nærmere beskrevet.