H.A.2.2.6.14 Juletræsproduktion
Indhold
Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme med juletræsproduktion.
Dyrkning af juletræer betragtes som landbrugsmæssig produktion. Hvis det sker på et ubebygget areal, skal ejendommen derfor kategoriseres som landbrugsejendom.
Juletræsproduktionen skal dog være af et vist omfang, hvis den foregår på en bebygget ejendom med bolig. Hvis der er juletræsproduktion på over 10 hektar på en ejendom med bolig, vil det som udgangspunkt tale for, at ejendommen kategoriseres som en landbrugsejendom, medmindre ejendommens anvendelse i øvrigt og ejendommens samlede karakter taler for en anden kategori. De 10 hektar afspejler, at produktion af juletræer sidestilles med intensive landbrugsafgrøder. Der henvises til afsnit H.A.2.2.3.2.1.1 Grænseværdier i arealanvendelsen om grænseværdier i arealanvendelsen.
Dyrkning af juletræer hører som udgangspunkt til en landbrugsmæssig anvendelse og taler for kategorien landbrugsejendom, hvis hele arealet benyttes hertil. I praksis kan det forekomme, at der dyrkes juletræer på fredskovspligtige arealer. Her må selve juletræsproduktionen kun udgøre 10 pct. af det fredskovspligtige areal, og resten skal være skov. Hvis det er tilfældet, fører anvendelsen til kategorien skovejendom.
Pyntegrønt hører som udgangspunktet til en skovmæssig anvendelse, men kan i praksis både finde sted på landbrugs- og skovejendomme. Hvis der på en landbrugsejendom er juletræsproduktion, vil der ofte også være salg af pyntegrønt, men det gør ikke ejendommen til en skovejendom.
Eksempel på juletræsproduktion
En ejendom på 3 hektar, hvor halvdelen af jorden bruges til juletræsproduktion, og resten afgræsses af hobbydyr, kategoriseres som ejerbolig. Det skyldes, at juletræsproduktion på så lille et areal ikke vil være tilstrækkeligt intensiv drift af ejendommen til at kategorisere den som landbrugsejendom.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed