Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<<  

H.A.14.2 Virkning og begrænset gyldighedsperiode

Indhold

EVL (ejendomsvurderingsloven) § 89, stk. 7, 5. pkt., har virkning for de 2020-/2021-vurderinger, der udsendes fra og med den 1. januar 2023. Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 1597 af 28. december 2022.

EVL (ejendomsvurderingsloven) § 89, stk. 7, 5. pkt., vil også kunne finde anvendelse for de 2020-vurderinger, som er udsendt før den 1. januar 2023, men hvor meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 89, stk. 8, [klagestartsbrevet], endnu ikke er udsendt den 1. januar 2023. Det forudsætter dog, at alle, der er berettiget til at klage over vurderingen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, accepterer revisionen. Dette følger af § 4, stk. 2, i lov nr. 1597 af 28. december 2022.

EVL (ejendomsvurderingsloven) § 89, stk. 7, 5. pkt., vil få bagudrettet virkning for vurderinger, der er udsendt før den 1. januar 2023, men hvor klagestartsbrevet endnu ikke er udsendt den 1. januar 2023. Dette er for at sikre, at Skatteforvaltningen også kan anvende revisionsbestemmelsen i forhold til de ejere, der har modtaget vurderingen før den 1. januar 2023. Af hensyn til retssikkerheden for ejendomsejerne vil revisionen dog som nævnt ovenfor forudsætte, at alle klageberettigede accepterer revisionen. Dette skal ses i lyset af, at det ikke altid med sikkerhed kan fastslås, i hvilket omfang ændringer af en vurdering kan være til ugunst for én eller flere klageberettigede, herunder tidligere ejere. Hvis en eller flere af sådanne klageberettigede ikke accepterer revisionen, vil revisionen derfor ikke kunne foretages. Det indebærer samtidigt, at i de særlige tilfælde, hvor fx to ud af tre klageberettigede accepterer revisionen, men den tredje klageberettigede ikke accepterer revisionen, vil revisionen ikke kunne foretages. Dette skal ses i sammenhæng med, at det ikke vil være muligt for Skatteforvaltningen at lægge to forskellige ejendomsvurderinger til grund for samme ejendom.

Efter ordlyden i revisionsbestemmelsen har Skatteforvaltningen også mulighed for at revidere 2021-vurderinger, men eftersom der ikke er udsendt 2021-vurderinger før den 1. januar 2023, vil bestemmelsen i praksis ikke kunne bringes i anvendelse i den nævnte situation.

EVL (ejendomsvurderingsloven) § 89, stk. 7, 5. pkt., som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1597 af 28. december 2022 ophæves den 1. juli 2023, jf. § 4, stk. 3, i nævnte ændringslov. Det betyder, at § 89, stk. 7, 5. pkt., om Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-/2021-vurderinger automatisk ophæves den 1. juli 2023, medmindre reglens gyldighedsperiode forinden forlænges ved lov. ►Da det er vurderet, at der forsat er behov for reglen i § 89, stk. 7, 5. pkt., er solnedgangsklausulsen ophævet pr. 30. juni 2023 ved § 20 i lov nr. 679 af 3. juni 2023. ◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.