H.A.1 Indledning
Lovgrundlag
Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov (EVL (ejendomsvurderingsloven)), der indeholder nye regler om ejendomsvurdering.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018.
Vurderingsloven (VUL) er samtidig blevet ophævet. Vurderinger foretaget i medfør af VUL gælder dog, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget. I en overgangsperiode er der blevet foretaget vurderinger efter overgangsreglerne i EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 87 og 88.
Ejendomsvurderingsloven er efterfølgende blevet ændret med flere ændringslove, og disse er samlet i følgende lovbekendtgørelse:
- Lov nr. 1449 af 1. oktober 2020.
Efter udstedelsen af lovbekendtgørelsen er ejendomsvurderingsloven efterfølgende blevet ændret med følgende ændringslove:
- Lov nr. 2227 af 29. december 2020
- Lov nr. 291 af 27. februar 2021
- Lov nr. 2614 af 28. december 2021
- Lov nr. 344 af 22. marts 2022
- Lov nr. 903 af 21. juni 2022
- Lov nr. 1597 af 28. december 2022
- ►Lov nr. 369 af 2. april 2023◄
- ►Lov nr. 679 af 3. juni 2023.◄
Ejendomsvurderingsloven administreres af Vurderingsstyrelsen. Vurderingsstyrelsen er en del af told- og skatteforvaltningen (Skatteforvaltningen). Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 1 og bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver.
Se også
Se også
- Afsnit C.H.4 Tilbagebetalingsordningen Tilbagebetalingsordningen. I dette afsnit beskrives reglerne for udbetaling og bortfald af kompensation i tilbagebetalingsordningen, som findes i EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 74-78.
- Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A. om reglerne i den tidligere gældende vurderingslov (VUL).
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed