G.A.3.6.2.2.3.5 EU's konkurrencedirektiv (ECN+)
►Indhold
Dette afsnit handler om inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af EU’s konkurrencedirektiv (ECN+).
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Fysiske og juridiske personer omfattet af direktivet
- Direktivets anvendelsesområde
- Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser
- Forældelse
Regelgrundlag
Ved lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021 om konkurrenceloven (konkurrenceloven) og bekendtgørelse nr. 989 af 24. juni 2022 om anmodninger om bistand i henhold til artikel 25 og 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked gennemførtes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (EU’s konkurrencedirektiv).
Fysiske og juridiske personer omfattet af direktivet
Direktivets bestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder finder anvendelse i forhold til virksomheder, som af direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 10, defineres som enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset enhedens retlige status og finansieringsmåde.
Direktivets anvendelsesområde
Direktivet har som formål at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder i EU-medlemsstaterne har de nødvendige garantier, hvad angår uafhængighed og ressourcer samt de nødvendige håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser til effektivt at anvende artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Ligeledes fastsætter direktivet regler om gensidig bistand for at sikre et velfungerende indre marked og system for nært samarbejde inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk. Se direktivets artikel 1, stk. 1 og 3.
Direktivet muliggør, at de nationale konkurrencemyndigheder kan få inddrevet bøder, som er pålagt i henhold til direktivets artikel 13 og 16, hos virksomheder, der ikke har juridisk repræsentation eller aktiver på deres eget territorium, i andre EU-lande. Se direktivets artikel 26 stk. 1 og 2.
Af konkurrencelovens § 18 d, stk. 1, fremgår det, at anmodninger om bistand i henhold til direktivets artikel 25 og 26 efterkommes i overensstemmelse med dansk ret og bestemmelserne i direktivets artikel 27 og 28. Konkurrencelovens § 18 d, stk. 2, fastslår, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der kan fremsætte anmodninger om bistand i henhold til direktivets artikel 25 og 26.
Det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 989 af 24. juni 2022 om anmodninger om bistand i henhold til artikel 25 og 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anmodninger i henhold til direktivets artikel 26, stk. 1, om inddrivelse af civile bøder eller tvangsbøder pålagt her i landet, først kan fremsættes, når det på trods af rimelige bestræbelser ikke har været muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at inddrive bøden, fordi skyldneren ikke besidder tilstrækkelige aktiver her i landet, til at bøden kan inddrives.
Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser
Det fremgår af direktivets artikel 26, stk. 3, at der kun kan anmodes om fuldbyrdelse af endelige afgørelser. Det følger af direktivets artikel 2, stk. 1, nr. 22, at en afgørelse først er endelig, når den ikke, eller ikke længere, kan prøves efter almindelige retsmidler.
Direktivets artikel 27, stk. 6, litra a og b, fastslår, at inddrivelsesstaten ikke er forpligtet til at efterkomme en bistandsanmodning, hvis anmodningen ikke opfylder kravene i direktivets artikel 27, eller hvis inddrivelsesstaten har en rimelig begrundelse for, at efterkommelsen af anmodningen strider imod den pågældende stats grundlæggende retsprincipper.
Forældelse
Spørgsmål om forældelse af adgangen til at inddrive bøder eller tvangsbøder er underlagt ansøgerstatens nationale ret. Se direktivets artikel 26, stk. 4. Det vil sige, at der for danske fordringer gælder de danske forældelsesregler.◄
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed