G.A.3.4.7.5.3 Afdragsperiodens længde
Indhold
►Dette afsnit handler om længden af en afdragsperiode, herunder mulighed for at betale et opsparet beløb for dermed at nedbringe længden på afdragsperioden◄.
Afsnittet indeholder:
- Retsgrundlag
- Afdragsperiodens længde
- Opsparingsordning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Retsgrundlag
I forbindelse med en afgørelse om eftergivelse, hvor skyldners gæld bliver nedsat, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af skyldneren gæld. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1.
Afdragsperiodens længde
I eftergivelsessager efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, fastsættes afdragsperioden som udgangspunkt til fem år og påbegyndes den første i måneden, efter at afgørelsen om eftergivelse er blevet endelig. Når særlige forhold taler for det, kan afdragsperioden være kortere eller længere.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1.
Til illustration kan henvises til SKM2009.83.LSR, hvor skyldners betalingsevne blev beregnet til at udgøre 5.084 kr. om måneden. Dette medførte, at skyldnerens anmodning om eftergivelse mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. i tre år blev afslået. Landsskatteretten fandt, at skyldner ville være berettiget til en delvis eftergivelse af gælden, hvis han var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i 5 år.
Anvendelse af en kortere eller længere afdragsperiode vil kunne ske, hvis skyldners alders-, familie-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forhold taler for en fravigelse af udgangspunktet.
Fx fastsættes afdragsperioden ofte til tre år, hvis skyldner har nået pensionsalderen.
Længere afdragsperioder ses eksempelvis, når skyldners gæld i det væsentligste består af studiegæld, og vedkommende har afsluttet en uddannelse og herigennem har opnået eller har udsigt til at opnå erhvervsmæssigt udbytte heraf. I disse tilfælde vil afdragsperioden som udgangspunkt skulle løbe indtil 15 år fra studiets slutning, dog højst 10 år i alt. Se UfR 1995.310 VLR og UfR 1996.1437 ØLR.
Efter aftale kan skyldner betale den ikke eftergivne del af gælden med et engangsbeløb.
Bemærk
En afgørelse om eftergivelse anses for at være endelig, når skyldner ikke har indgivet klage eller indbragt afgørelsen for domstolene indenfor de respektive frister. Klager skyldner over afgørelsen, anses denne først for at være endelig, når klageinstansen har truffet afgørelse, og denne ikke er indbragt for domstolene inden for fristen.
Se mere om klagemuligheder m.v. i G.A.3.4.7.6.2 Klage over afgørelsen Klage over afgørelsen.
Opsparingsordning
Det følger af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 2, at hvis skyldneren i perioden fra eftergivelsessagen bliver indledt, til eftergivelsesafgørelsen bliver truffet, har opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretten | ||
| UfR 1996.1437 ØLR | Gæld vedrørte studie, som kvalificerede til arbejde. Landsretten fandt, at dividende skulle beregnes med udgangspunkt i en afviklingsperiode på 10 år. | |
| UfR 1995.310 VLR | Skyldner, hvis uddannelse var afsluttet i 1988, havde i gældssaneringsforslaget, der var tiltrådt af skifteretten, tilbudt at afvikle dividenden indtil 1999. Da studiegæld normalt afvikles i indtil 15 år, og da der ikke var særlige forhold, som talte for en fravigelse af dette udgangspunkt, skulle S tilbyde at afdrage gælden over en længere periode, og sagen hjemvistes derfor til fornyet behandling ved skifteretten | |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2009.83.LSR | Landsskatteretten fandt, at en skyldner, der havde betalingsevne, var berettiget til delvis eftergivelse. Det var en betingelse for den delvise eftergivelse af gælden, at klageren var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i fem år. |
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed