Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

G.A.3.4.5.1 Reglerne om gældssanering

Indhold

Afsnittet handler om regelgrundlaget for gældssanering.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Formål
  • Skifteretten afgør sager om gældssanering
  • Kun fysiske personer med værneting i Danmark
  • Fristdag.

Regelgrundlag

Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV og suppleres af gældssaneringsbekendtgørelsen.

Den seneste større ændring af reglerne om gældssanering skete ved lov nr. 896 af 21. juni 2022. Ændringen indebar bl.a., at der skete en sammenlægning af reglerne om gældssanering i og uden for konkurs. Dette med henblik på, at mindske forskellen på, om der søges gældssanering vedrørende erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig gæld. Som konsekvens af sammenlægningen blev det særskilte regelsæt om gældssanering i forbindelse med konkurs og rekonstruktionsbehandling i konkurslovens kapitel 29 ophævet.

Det er skifteretten, der alene træffer afgørelse om, hvorvidt skyldner opfylder betingelserne for gældssanering. Dette er modsat fx tvangsakkord i forbindelse med rekonstruktion, hvor kreditorerne har indflydelse på om et rekonstruktionsforslag bliver vedtaget.

Selvom det er skifteretten der træffer afgørelse om gældssanering, kan kreditorerne gøre indsigelser imod skyldners forslag til gældssanering. Sådanne indsigelser kan skifteretten tage med i sin samlede vurdering af hvorvidt skyldner skal have gældssanering. Se mere herom i G.A.3.4.5.6.1 Skyldners forslag og møde i skifteretten Skyldners forslag og møde i skifteretten.

Formål

Reglerne om gældssanering skal medvirke til, at håbløst forgældede skyldnere får mulighed for at komme videre og opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Desuden skal reglerne sikre, at skyldneren får betalt så meget af på gælden, som der er realistisk mulighed for.

Fristdag

Fristdagen i gældssaneringssager vil ofte være den dag, hvor skifteretten modtog begæring om gældssanering. Se konkurslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og mere om fastlæggelse af fristdagen i G.A.3.4.1.1 Indledende bestemmelser og definitioner. Bobehandlingens fælles regler og definitioner.

I gældssaneringssager har fristdagen bl.a. betydning for fordringshavernes adgang til at foretage modregning, samt om der kan ske omstødelse af foretagne dispositioner. Se konkurslovens § 221.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.