Indhold

Afsnittet indeholder:

• Sikringsakt ved udlæg
• Legitimationsvirkning.

Sikringsakt ved udlæg

Restanceinddrivelsesmyndighedens udlæg i løsøre er sikret, fra udlægget foretages. Der skal derfor ikke foretages nogen særskilt sikringsakt (fx tinglysning) for at beskytte udlægget over for andre kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Dette følger modsætningsvist af retsplejelovens § 526, stk. 2. Hvis pantefogeden indgår aftale med skyldneren om at få pant i løsøret, skal der til gengæld foretages en sikringsakt (tinglysning eller fratages) for at sikre udlægget mod overdragerens kreditorer og godtroende aftaleerhververe.
Se herom G.A.3.2.2.1.3.6.9 Pantsætning af løsøre.

Sikringsakt ved udlæg i biler mv.

Ved udlæg i visse aktiver, fx biler, skal der foretages en sikringsakt i form af tinglysning. Se herom G.A.3.2.2.1.3.6.10 Bilbogen og Personbogen. Hvis der skal foretages en sikringsakt fx tinglysning, er udlægget først sikret over for andre kreditorer mv., når sikringsakten er foretaget. Se eksempelvis tinglysningslovens § 42 d stk. 1.

Rækkefølgen på rettighederne mellem flere udlæg i samme aktiv

For udlæg foretaget af fogedretten, og altså ikke af en pantefoged, afgøres rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv, af tidspunktet for betalingen af retsafgiften, der gerne skal falde ved indgivelsen af anmodning om udlægsforretning til fogedretten. Se retsplejelovens § 526, stk. 1. Ved udlæg foretaget af pantefogeden afgøres tidspunktet, når udlægget foretages. 

Eksempel

Foretages der et udlæg af en pantefoged i løsøre, hvori der senere af fogedretten foretages udlæg for en privat kreditor, hvis anmodning er indgivet samme dag, hvor pantefogedens udlæg blev foretaget, bliver udlæggene sideordnede.

Foretages der flere udlæg i samme løsøre, af flere forskellige pantefogeder, afgøres prioriteten efter klokkeslæt. Se retsplejelovens § 526, stk. 2.

Foretager pantefogeden udlæg for flere rater af samme skattekrav, kan de først forfaldne dækkes først. Foretager en pantefoged udlæg for flere forskellige krav i samme aktiv, stilles udlæggene lige. Der må herefter ske en forholdsmæssig fordeling af provenuet, efter kravenes størrelse. Se betænkning nr. 634/1971.

Legitimationsvirkning

Ved udlæg i løsøre er der ikke samme behov for at berøve skyldneren legitimationen (berettigelsen til at råde) over løsøret som fx ved udlæg i fordringer. Ved udlæg i fordringer er skyldneren legitimeret til at modtage betaling ifølge fordringen, indtil fordringsdebitor er blevet underrettet om, at skyldner ikke længere er "rette ejer" af fordringen. Når fordringsdebitor har modtaget denne underretning, kan han kun betale med frigørende virkning til den nye fordringskreditor (udlægshaver). Når fordringen er betalt, eksisterer fordringen ikke længere. Løsøre har derimod som udgangspunkt en længere levetid. Om det er i skyldners eller andres varetægt, er i og for sig ikke så væsentligt, idet udlægget ikke forsvinder ved overdragelse til en ny ejer. Hvis skyldner sælger aktivet, kan restanceinddrivelsesmyndigheden kræve aktivet udleveret af køber, og skyldner kan eventuelt straffes efter straffelovens bestemmelser om skyldnersvig. Er der foretaget udlæg i løsøre, bør pantefogeden dog altid berøve skyldneren rådigheden over løsøret, så dette ikke videresælges eller går tabt mv.

Der kan dog være visse situationer, hvor skyldneren skal fratages legitimationen.

Disse situationer er, når:

• Der er gyldigt ejendomsforbehold i løsøret
• Der er etableret underpant eller håndpant i løsøret.

Her skal der gives underretning til den foranstående rettighedshaver om udlægget.

Når der foretages udlæg i løsøre, hvori der er ejendomsforbehold, skal fogeden ligeledes foretage udlæg i den simple fordring, der kan opstå som følge af, at ejendomsforbeholdssælgeren tager varen tilbage, som følge af misligholdelse fra købers side. Køber vil i denne situation have krav på tilbagebetaling af det allerede betalte til sælger, hvis der er betalt mere end restværdien af løsøret, og det er denne simple fordring, der skal foretages udlæg i. Fogeden kan i fogedbogen formulere dette som et udlæg i løsøret og øvrige rettigheder iht. købekontrakten. Ejendomsforbeholdssælgeren skal underrettes om, at der er foretaget udlæg i løsøret og fordringen for at sikre, at skyldneren ikke, i tilfælde af at løsøret tilbagetages gennem fogedretten, kan få en eventuel friværdi i løsøret udbetalt.

En underpanthaver skal ligeledes underrettes om et foretaget udlæg, af hensyn til sin ret til at realisere sit pant ved tvangsauktion. Et eventuelt overskydende provenu ved auktionen må ikke udbetales til skyldneren, men skal derimod betales til udlægshaveren.

Håndpanthaveren skal også have underretning om udlægget, så han, når hans tilgodehavende er indfriet, kan spørge udlægshaveren, om løsøret eventuelt kan udleveres til skyldneren.