Indhold

Afsnittet handler om sikringsakter i forbindelse med udlæg.

 Afsnittet indeholder:

• Regel
• Aftaleerhververe
• Prioritetsbeskyttelse af udlægget (sikring af aktivet).

Regelgrundlag

Når pantefogeden foretager udlæg, skal eventuelle sikringsakter iagttages, hvis dette er nødvendigt for at sikre udlægget. Sikringsaktens formål er at beskytte udlægget mod skyldnerens øvrige kreditorer, både offentlige og private samt godtroende aftaleerhververe. Med godtroende aftaleerhververe forstås personer, der i god tro erhverver rettigheder over skyldnerens aktiver efter aftale med skyldneren.

Af sikringsakter kan nævnes:

• Tinglysning løsøre (Personbogen), motorkøretøjer (Bilbogen), andelsboliger (andelsboligbogen) og fast ejendom (Tingbogen)
• Overdragelse af aktiv: omsætningsgældsbreve og løsøre
• Denunciation/underretning.

Aftaleerhververe

Som eksempler på aftaleerhververe kan nævnes:

• Et pengeinstitut, der opnår pant i aktiver, eller som eksempelvis får værdipapirer i håndpant
• Et pengeinstitut eller en vekselerer, der køber værdipapirer af skyldneren
• En anden kreditor, der opnår transport i skyldnerens fordringer eller
• En køber af skyldnerens aktiver, fx fast ejendom eller løsøre.

Prioritetsbeskyttelse af udlægget (sikring af aktivet)

Sikringsakten medfører en prioritetsbeskyttelse af udlægget over for andre kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Herved sikres det, at udlægget ikke kan fortrænges af senere rettigheder i form af:

• Udlæg
• Panterettigheder eller
• Rettigheder i henhold til en overdragelse.

Selv om sikringsakten ikke er iagttaget, kan det foretagne udlæg dog være beskyttet, hvis der er tale om en aftaleerhverver i ond tro. Det vil sige en aftaleerhverver, som vidste eller burde vide, at der var foretaget udlæg. Princippet i dansk ret er, at aftaleerhververe i ond tro aldrig beskyttes.

Derimod er et udlæg, hvor en påkrævet sikringsakt ikke er iagttaget, ikke beskyttet mod skyldnerens andre kreditorer, uanset om disse er i god eller ond tro. Dette er under forudsætning af, at denne kreditor selv har iagttaget sin sikringsakt.

Er de udlagte aktiver solgt eller foræret til en godtroende aftaleerhverver, kan udlægshaveren kræve aktiverne udleveret hos erhververen (der består en såkaldt vindikationsret), hvis en påkrævet sikringsakt er iagttaget. Er aktiverne derimod pantsat til en aftaleerhverver, efter at udlægget er foretaget, er det vigtigt, at sikringsakten er foretaget. Er der ikke foretaget sikringsakt, skal udlægshaver respektere pantsætningen. Dette er er dog kun tilfældet, hvis aftaleerhverver selv har foretaget sikringsakten. 

Sikringsakten er forskellig, alt efter hvilket aktiv der er foretaget udlæg i. Kravet til sikringsakten kan også afhænge af, om udlægget skal beskyttes over for:

• Øvrige kreditorer eller
• godtroende aftaleerhververe.

For enkelte aktivers vedkommende kræves der ikke nogen efterfølgende sikringsakt, da udlæggets foretagelse i sig selv er tilstrækkelig.

Sikringsakten kan foretages, selv om et udlæg er indbragt for den judicielle foged efter skatteinddrivelseslovens § 6, og selv om klagefristen ikke er udløbet. Sikringsakten skal også foretages, selv om der under udlægsforretningen er fastsat en afdragsordning.

Det er udlægshaver selv, der skal foretage sikringsakten. Pantefogeden skal derfor altid sørge for, at sikringsakten foretages.

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant.

Bemærk

Ved stiftelse af virksomhedspant og fordringspant er sikringsakten tinglysning i personbogen. Se tinglysningslovens §§ 47c, stk. 2, og  47d, stk. 2.