Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.9.6.13 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-386/08 Brita GmbH

En tysk virksomhed Brita GmbH importerede varer fra et israelsk selskab, som er beliggende i et område på Vestbredden øst fra Jerusalem. Varernes oprindelse blev anført som israelske, hvilket blev undersøgt nærmere i en efterfølgende kontrol, for at finde frem til, om disse varer var omfattet af det geografiske anvendelsesområde i den aftale, som er indgået mellem EU og Israel. Domstolen når frem til, at varer som er fremstillet i områder, der siden 1967 har været under israelsk administration, ikke kan opnå præference told iht. aftalen mellem EU og Israel.

Dommen fastslår også ift. verifikation, at fastlæggelsen af en varers oprindelse er baseret på en kompetencefordeling mellem toldmyndighederne hos aftalens parter, derved at varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder.

Geografisk anvendelsesområde i associeringsaftalen indgået mellem EU og Israel.  

C-294/14 ADM Hamburg AG

En tysk virksomhed har importeret rå palmekerneolie fra Colombia, Panama, Costa Rica og Ecuador til Tyskland med henblik på angivelse til overgang til fri omsætning i EU og opnåede i den forbindelse toldpræference mod fremlæggelse af oprindelsescertifikater Formular A.

Under transporten til EU blev palmekerneolien fyldt i forskellige tanke i et fragtskib. I tre af disse tanke blev der adskilt fyldt på og transporteret forsendelser henholdsvis fra de i hovedsagen omhandlede GSP-lande. I en fjerde tank blandede virksomheden olien fra de forskellige forsendelser, der hidrører fra hver af de fire GSP-lande.

Dommen fastslår, at fremstillingen, under transporten, af en blanding af flere produkter med oprindelsesstatus i et GSP-land, som ikke ændrer disse produkters indhold, og som ikke skaber usikkerhed med hensyn til produkternes oprindelse, ikke betragtes som en ændring, en omdannelse eller en behandling, der hindrer, at disse produkters oprindelsesstatus anerkendes inden for den ramme, der bl.a. er fastsat ved artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 2454/93. Derfor kan den angivne oprindelse anerkendes.

Højesteretsdomme

SKM2015.508.HR

Import af cykler fra Cambodja med en præferencetoldsats på 0% ved fremlæggelse af FORM A oprindelsescertifikat, der viste, at cyklerne havde oprindelse i Cambodja. De kompetente cambodjanske myndigheder begik i den forbindelse en fejl, som importøren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget.

Det afgørende for efteropkrævningen iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b var herefter, om importøren havde handlet i god tro, og i den forbindelse havde sikret sig, at samtlige betingelser for præferencetoldbehandlingen var opfyldt. Efter en samlet vurdering fandt Landsretten, at importøren ikke havde sikret sig, at reglerne for oprindelse og regional kumulation var blevet opfyldt i forbindelse med de enkelte leverancer. Det blev af Landsretten fremhævet, at importøren ikke havde forlangt den fornødne dokumentation eller oplysninger, som kunne sikre, at betingelserne for at opnå præference var opfyldt. Derved havde importøren ikke været i den fornødne gode tro iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b.

Sagen ankes herefter til Højesteret, som kommer frem til, at importøren ikke har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt.

Højesteret stadfæstede herefter Landsrettens dom.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.