Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.4.4.4 Økonomisk solvens

Det tredje krav, der skal tilfredsstilles før en AEO bevilling kan udstedes, er, at ansøgeren skal være økonomisk solvent. Økonomisk solvent betyder, at ansøgeren har en god økonomisk formåen, og derfor er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser under hensyn til den pågældende ansøgers erhvervsaktivitets særlige karakteristika.

Se EUTK art. 39, litra c.

Kriteriet om ansøgerens økonomiske solvens anses for opfyldt, hvis det kan dokumenteres, at vedkommende har været solvent de seneste tre år.

Hvis ansøgeren har været etableret i mindre end tre år, vurderes vedkommendes økonomisk solvens på grundlag af regnskaber og andre foreliggende oplysninger.

Når toldmyndighederne kontrollerer, om ansøgeren opfylder kriterierne om økonomisk solvens, skal der tages hensyn til følgende:

a) Ansøgeren ikke er under konkursbehandling.

b) Ansøgeren har de seneste tre år forud for ansøgningens indsendelse opfyldt sine økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af told og alle andre afgifter eller skatter opkrævet ved eller i forbindelse med import eller eksport af varer.

c) Ansøgeren kan dokumentere tilstrækkelig finansiel formåen til at opfylde sine løfter og forpligtelser i forbindelse med dennes forretningsaktiviteter.

Se GF art. 26.

Bemærk: Vedrørende kravet om økonomiske forpligtelser i forbindelse med betaling af told, bemærkes det, at en virksomhed kan gives betalingshenstand eller betalingslempelser efter reglerne i EUTK art. 110-112. Der skal tages hensyn til sådanne lempelser, når det vurderes, om ansøgeren har opfyldt sine betalingsforpligtelser. Se også afsnit A.B.7 Told Told, hvori reglerne for betaling og henstand er beskrevet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.