Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.25.8.2 Aktiv forædling EX/IM (forudgående eksport)

Som en yderligere lempelse i benyttelsen af ækvivalente varer i forbindelse med proceduren for aktiv forædling kan der gives tilladelse til, at der foretages forudgående eksport af forædlingsprodukter, som er fremstillet af ækvivalente EU-varer, førend ikke-EU-varer importeres til aktiv forædling. Se EUTK art. 223, stk. 2, litra c).

Denne procedure benævnes aktiv forædling EX/IM. Se DF art. 1, nr. 29).

Der gælder de samme krav til de ækvivalente varer som anført i afsnit F.A.25.8.1 Ækvivalens.

Anvendelse af aktiv forædling EX/IM muliggør, at der kan eksporteres forædlingsprodukter fra proceduren for aktiv forædling i tilfælde, hvor virksomheden af forskellige grunde ikke kan afvente import af ikke-EU-varer til fremstilling af de pågældende forædlingsprodukter, men hvor virksomheden er i besiddelse af tilsvarende færdigvarer fremstillet af ækvivalente EU-varer.

Efter at forædlingsprodukterne er eksporteret, skal virksomheden inden for en vis frist importere kompenserende ikke-EU-varer. Ved importen af de kompenserende varer gives der told- og afgiftsfritagelse efter proceduren for aktiv forædling. Er varerne importeret og henført under proceduren inden den fastsatte frist, og er alle betingelser for anvendelse af proceduren for aktiv forædling i øvrigt opfyldt, er varerne i fri omsætning i EU og kan derefter frit anvendes af virksomheden.

Fristen for import af de kompenserende varer fastsættes af toldmyndigheden under hensyntagen til den tid, der er nødvendig for forsyningen med importvarerne og disses transport til Danmark/EU.

Fristen løber fra datoen for antagelsen af eksportangivelsen for de forædlingsprodukter, der er fremstillet af de dertil svarende ækvivalente varer.

Fristen angives i måneder og kan ikke overstige 6 måneder.

Se EUTK art. 257, stk. 3.

Hvis bevillingshaveren fremsætter en anmodning herom, kan fristen forlænges. Dette gælder uanset om anmodningen fremsættes efter den oprindelige frist er udløbet. Den samlede frist må dog ikke overstige 12 måneder. Se EUTK art. 257, stk. 4.

Hvis forædlingsprodukterne vil blive pålagt eksportafgifter, såfremt de ikke bliver eksporteret i forbindelse med proceduren for aktiv forædling, skal bevillingshaveren stille sikkerhed til dækning af de eksportafgifter, der ville opstå for forædlingsprodukterne, hvis de kompenserende varer ikke importeres inden for den fastsatte frist. Se EUTK art. 223, stk. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.