Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.25.2 Forædlingsprocesser

Der kan gives bevilling til at benytte proceduren for aktiv forædling, når bevillingsansøger har til hensigt at importere ikke-EU-varer til EU's toldområde med henblik på at anvende disse varer i en eller flere forædlingsprocesser hos en EU-virksomhed.

Tilladte forædlingsprocesser

Følgende processer anses for at udgøre en tilladt forædlingsproces:

  • Bearbejdning af varer, herunder montage og samling samt tilpasning til andre varer
  • Forarbejdning af varer
  • Tilintetgørelse af varer, medmindre tilintetgørelsen foretages af eller under tilsyn af toldmyndighederne
  • Reparation af varer, herunder istandsættelse og justering
  • Anvendelse af varer, som ikke indgår i forædlingsprodukter, men som muliggør eller letter fremstillingen af disse produkter, selv om varerne ved deres anvendelse forbruges helt eller delvis (hjælpestoffer).

Endvidere kan følgende behandlinger foretages under proceduren for aktiv forædling:

  • Behandling af varer for at sikre, at de er i overensstemmelse med tekniske krav for deres overgang til fri omsætning
  • Sædvanlige former for behandling, som tjener til at sikre varernes bevarelse eller til at forbedre varernes udseende eller handelskvalitet eller til at forberede deres distribution eller videresalg. 

Se EUTK art. 5, nr. 37), og art. 256, stk. 3.

Består forædlingsprocessen i enten bearbejdning eller forarbejdning, skal de varer, der henføres under proceduren for aktiv forædling kunne identificeres i forædlingsprodukterne. Se EUTK art. 256, stk. 2.

Identifikationen kan fx ske ved en af følgende metoder:

  • Registrering af fabrikationsnumre eller særlige kendetegn
  • Plomber, segl, kontrolmærker eller andre særlige mærker
  • Prøveudtagning, illustrationer eller tekniske beskrivelser
  • Analyser.

Ved forædlingsprodukter forstås de varer, der fremkommer ved en forædlingsproces. Se EUTK art. 5, nr. 30.

Undtagelser

Der kan ikke gives bevilling til aktiv forædling, hvis forædlingsprocessen består i anvendelse af hjælpestoffer, og hjælpestofferne er et eller flere af følgende produkter:

  • Brændstoffer og energikilder, undtagen dem, som er nødvendige til afprøvning af forædlingsprodukter eller til konstatering af fejl ved varer, der er henført under proceduren, og som skal repareres
  • Smøremidler, undtagen smøremidler, som er nødvendige til afprøvning, justering eller udtagning af forædlingsprodukter
  • Materiel og værktøj.

Se DF art. 240, stk. 2.

Se også

Se også afsnit F.A.19.7 Sædvanlige behandlinger for en nærmere gennemgang af tilladte sædvanlige former for behandlinger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.