Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.20.1.1 Formål

Indhold

Dette afsnit beskriver formålet med EU-forsendelsesordningen, begrebet EU-forsendelse samt forsendelsesangivelsen.

Afsnittet indeholder:

  • Formål og begreber
  • Forsendelsesangivelsen - NCTS

Formål og begreber

Formålet med EU's forsendelsesordning er at lette forsendelsen af varer. Der skal kun undersøges formaliteter og foretages kontrol ved afgangs- og bestemmelsestoldstederne. De administrative formaliteter mellem afgangs- og bestemmelsestoldstederne er reduceret til, at der skal afgives grænseovergangsattest ved passage af EU's ydre grænse til et fælles forsendelsesland eller ved passage af en grænse mellem fælles forsendelseslande.

EU-forsendelse er et udtryk, der bruges i forbindelse med EU's forsendelsesordning. EU-forsendelse er en ordning, der bruges til at sikre kontrollen med varer under transport, der typisk er ankommet til EU fra lande uden for EU og derfor skal fortoldes eller overgå til en anden toldprocedure.

EU's medlemsstater er omfattet af ordningen. Se afsnit F.A.3.1.2 Unionens toldområde om hvilke lande er medlemmer af EU.   

Grønland og Færøerne er ikke medlemmer af EU.

I 1987 blev der indgået en konvention om en fælles forsendelsesprocedure mellem EU og EFTA-landene (Island, Norge og Schweiz) om lettelser i samhandlen. Liechtenstein tilsluttede sig konventionen i 1991, Tyrkiet i 2012, Republikken Nordmakedonien i 2015, Serbien i 2016 og Storbritannien i 2021.

EU og Andorra har indgået en aftale om forsendelse af varer mellem EU og Andorra. Derudover er der indgået aftale om forsendelse mellem EU og San Marino. Ordningerne med Andorra og San Marino kan ikke anvendes i forbindelse med konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.

Forsendelsesangivelsen - NCTS

Ved forsendelse af varer anvendes et forsendelsesledsagedokument, der udskrives fra forsendelsessystemet NCTS (New Computerized Transit System). Se afsnit F.A.20.3 Forsendelsessystemet (NCTS) om forsendelsessystemet NCTS.

Systemet anvendes af alle forsendelseslandene. Forsendelsesoplysninger skal indgives i systemet af virksomhederne. Toldstyrelsen indtaster kun forsendelsesangivelser, der er afgivet af rejsende (privatpersoner). 

Før NCTS anvendte man som forsendelsesangivelse enhedsdokumentet (SAD). Enhedsdokumentet skal fortsat anvendes, hvis NCTS ikke kan benyttes, fx ved systemnedbrud, hvor man overgår til beredskabsproceduren (nødproceduren) for EU-forsendelse.

Enhedsdokumentet er et ottesiders blanketsæt. Dokumentet kan dog trykkes og anvendes i sæt, der passer til den enkelte vareførselssituation. Ved forsendelse af varer skal eksemplar 1, 4 og 5 anvendes under beredskabsproceduren.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.