Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.15.2.3 Anvendelse af andet dokument end T2L

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke andre dokumenter, der i visse tilfælde kan anvendes i stedet for T2L.

Afsnittet indeholder:

  • Faktura og transportdokument
  • Transport på grundlag af et TIR-carnet, ATA-carnet eller Formular 302 (EU formular 302 eller NATO formular 302)

Faktura og transportdokument

Der kan føres bevis for en vares status som EU-vare ved at fremlægge en faktura eller et transportdokument.

Virksomheden skal tydeligt påtegne faktura eller transportdokument med T2L/T2LF og med underskrift.

Hvis den samlede værdi af de EU-varer, der er omfattet af faktura eller transportdokument, ikke overstiger 15.000 EUR., fritages virksomheden for at fremlægge faktura eller transportdokument til påtegning hos Toldstyrelsen, men virksomheden skal skrive toldekspeditionsstedet på fakturaen eller transportdokumentet.

Hvis den samlede værdi overstiger 15.000 EUR., skal Toldstyrelsen påtegne faktura eller transportdokument.

En fejlagtigt udstedt T1-angivelse kan aldrig erstattes af en faktura eller et transportdokument. Her skal altid udstedes et T2L/T2LF-dokument.

Transport på grundlag af et TIR-carnet, ATA-carnet eller Formular 302

Sendes varerne på grundlag af et TIR-/ATA-carnet eller Formular 302, kan afsenderen anføre T2L/T2LF-mærket med underskrift på alle de relevante blade i carnetet som bevis for varernes status som EU-varer, inden afsenderen fremlægger til påtegning på afgangstoldstedet. Mærket skal være tydeligt i rubrikken - varebeskrivelse. T2L/T2LF mærket skal på alle blade, hvor det er anført, bekræftes ved afgangstoldstedets stempel og underskrift af medarbejder fra Toldstyrelsen.

Omfatter TIR- og ATA-carneter eller Formular 302 både EU-varer og ikke-EU-varer, skal de to varekategorier angives særskilt, og T2L/T2LF - mærket skal anføres, så det klart kun vedrører EU-varerne.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.