Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.12.2 Introduktion til sikkerhedsstillelse

Det er med EUTK fastsat, at der i langt de fleste tilfælde skal stilles sikkerhed for:

  • toldskyld, der er opstået (eksisterende toldskyld)
  • toldskyld, der kan opstå (potentiel toldskyld)

Se EUTK art. 89, stk. 1.

Dette bevirker, at der skal stilles sikkerhed for eksisterende toldskyld, når varen henføres til proceduren for overgang til fri omsætning, eller der skal stilles sikkerhed for potentiel toldskyld for varer, der henføres til de særlige procedurer eller til midlertidig opbevaring.

Hvis der opstår toldskyld, når en varer henføres til en procedure, må varen først frigives af toldmyndighederne ved betalingen af import- og eksportafgifter, eller ved der stilles sikkerhed herfor. Se EUTK art. 195, stk. 1.

Forinden frigivelsen af en vare kan toldmyndighederne foretage verifikation af toldangivelsen. Det sker med henblik på at få verificeret om oplysningerne i toldangivelsen er korrekte. Se EUTK art. 188.

Mener toldmyndighederne, at verifikationen kan føre til, at der skal betales et højere beløb i import- og eksportafgifter eller andre afgifter, end hvad der fremgår af oplysningerne i toldangivelsen, er frigivelsen af varen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som dækker forskellen mellem beløbet, som er angivet i toldangivelsen, og det beløb, som skal betales i sidste instans, se GF art. 244.

Hvis toldmyndighederne kræver, at der skal stilles sikkerhed for en potentiel eller eksisterende toldskyld, skal denne dække import- eller eksportafgiftsbeløbet samt andre afgifter, der skal betales i forbindelse med importen eller eksporten af varerne, når sikkerheden:

  • Anvendes til henførsel af varer under proceduren for EU-forsendelse eller
  • Kan anvendes i mere end én medlemsstat (sikkerhedsstillelsen er grænseoverskridende, og den vare, der er dækket af sikkerhedsstillelsen, flyttes mellem flere medlemsstater under én og samme sikkerhedsstillelse.

Hvis en sikkerhed ikke må anvendes uden for den medlemsstat, hvor den er stillet, er denne sikkerhed kun gyldig i den pågældende medlemsstat. Sikkerheden skal mindst dække import- eller eksportafgiftsbeløbet. Se EUTK art. 89, stk. 2.

Hvem skal stille sikkerhed?

Sikkerheden skal stilles af debitor eller den person, som kan blive debitor. Toldmyndighederne kan dog også tillade, at sikkerheden stilles af en anden person end den person af hvem, der kræves sikkerhedsstillelse. Se EUTK art. 89, stk. 3.

Hvad skal sikkerheden dække?

Toldmyndighederne kan kun kræve én sikkerhedsstillelse for de nærmere angivne varer eller for en bestemt angivelse.

Den sikkerhed, som stilles for en angivelse, gælder for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter for varer, der er omfattet af eller frigivet i henhold til denne angivelse. Dette gælder uanset om angivelsen er korrekt. Se EUTK art. 89, stk. 4, 2. pkt.

Hvis toldmyndighederne konstaterer, at sikkerhedsstillelsen ikke eller ikke længere helt sikkert eller fuldt ud garanterer rettidig betaling af toldskylden og andre afgifter, kræver toldmyndighederne af en af de personer, som er eller kan blive debitor, at den pågældende efter eget valg enten stiller en supplerende sikkerhed eller erstatter den oprindelige sikkerhed med en ny. Se EUTK art. 97.

Toldmyndighederne fører tilsyn med sikkerheden. Se EUTK art. 89, stk. 6.

Hvis toldmyndighederne ikke har frigivet sikkerheden, kan sikkerheden også anvendes inden for grænserne af det beløb, som er stillet i sikkerhed, til inddrivelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet og andre afgifter der skal betales, som følger af kontrollen af varerne efter frigivelsen. Se EUTK art. 89, stk. 4, 3. pkt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.