Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.11.7.1 Almindelige regler for tidspunktet for fastsættelsen af beløbet

Import- eller eksportafgifterne skal fastsættes på grundlag af de regler, der var gældende for de pågældende varer på tidspunktet for toldskyldens opståen.

Se EUTK art. 85, stk. 1.

I sag C-526/06 - Road Air Logistics Customs, udtalte EU-Domstolen, at "hvad angår begrebet »skyldigt efter lovgivningen« vedrører dette i henhold til EU's toldkodeks art. 20, stk. 1, og art. 214, stk. 1, beløbet for import- og eksportafgifter for en vare, som fastsættes på grundlag af de særlige beskatningselementer, der gælder for varen på det tidspunkt, hvor toldskylden, som vedrører den, opstår. Når en af de begivenheder, der udløser toldskylden, indtræder, kan det afgiftsbeløb, der ifølge lovgivningen skyldes, følgelig "fastsættes i medfør af Fællesskabernes toldtarif".

Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, fastlægges tidspunktet af beskatningselementerne for en vare som det tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der har bevirket en toldskyld.

Hvis toldmyndighederne konstaterer, at toldskylden er opstået på et tidligere tidspunkt, anses toldskylden dog for at være opstået på dette tidligere tidspunkt. Det vil sige de elementer, som var gældende på det tidspunkt, hvor toldskylden kunne fastslås.

Højesteret fandt i sagen offentliggjort ved SKM2014.585.HR, at toldskylden måtte anses for at være opstået på det tidspunkt og det sted, hvor den første uregelmæssighed, der kan betegnes som unddragelse af toldtilsyn, blev begået. Se også afsnit D.A.4.9.3 Varer, som er omfattet af toldordninger om varer, som er omfattet af toldordninger, og hvor momspligten først indtræder, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.

Se EUTK art. 85, stk. 2.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.