E.B.5.4 Deklarationer og servitutter
Indhold
Afsnittet handler om beregningen af afgiften for tinglysning af en servitut/ deklaration på én eller flere ejendomme.
Afsnittet indeholder:
- Tinglysning af servitut/deklaration
- Tinglysning af servitut/deklaration på flere ejendomme
- Aflysning af servitut/deklaration, der er tinglyst på flere ejendomme.
- Servitutter/deklarationer i forbindelse med matrikulære ændringer
Definition: Servitut og deklaration
En servitut er en ret, der giver indehaveren af servitutten adgang til at råde over en fremmed ejendom på en måde, som indehaveren af servitutten normalt ikke ville have mulighed for.
En deklaration er et dokument, som indeholder en servitut
Tinglysning af servitut/deklaration
Ved tinglysning af en servitut som byrde på en fast ejendom, skal der betales afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 7, dvs. 1.850 kr. Hvis den pågældende servitut/deklaration indeholder andre rettigheder, der lyses servitutstiftende, skal der ikke betales yderligere afgift.
Tinglysning af servitut/deklaration på flere ejendomme
Tinglyses den samme servitut på flere ejendomme med samme ejer eller flere forskellige ejere - fx på samtlige ejendomme i en grundejerforening - betales kun én afgift på 1.850 kr.
Se afsnit E.B.5.3 Vedtægter for ejerforeninger, grundejerforeninger mv., hvis servitutten/deklarationen også skal tinglyses pantstiftende.
Aflysning af deklaration/servitut, der er tinglyst på flere ejendomme
Er servitutten/deklarationen tinglyst på flere ejendomme, men efterfølgende aflyses på én eller flere af disse ejendomme, er det i retspraksis fastslået, at dette i afgiftsmæssig henseende skal behandles som en aflysning, der ikke udløser afgift.
Servitutter/deklarationer i forbindelse med matrikulære ændringer
Arealoverførsel
Flytning af en servitut, der følger det jordstykke, som den vedrører, er afgiftsfri.
Udstykning
Ved udstykningen overføres servitutten til samtlige selvstændige ejendomme. Der sker automatisk indføring i tingbogen, idet der ikke sker ændring af de rettigheder mv., som servitutten omhandler.
Jordfordeling
Flytning af en servitut som led i en jordfordeling er afgiftsfri, når servitutten følger det jordstykke, den vedrører.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed