Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.B.3.1.3.6 Bodeling ved separation og skilsmisse

Hovedregel

Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i forbindelse med separation og skilsmisse udløser kun en afgift på 1.850 kr., hvis der er formuefællesskab mellem ægtefællerne. Se TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 10, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse

Har ægtefællerne ved ægtepagt ændret deres formueordning, så der ikke består delingsformue - eksempelvis ved oprettelse af et skilsmissesæreje - er tinglysning af ejerskifte ved separation og skilsmisse ikke omfattet af afgiftsnedsættelsen.

Erklæring

Der skal ved tinglysning af ejerskiftet afgives erklæring, der indeholder dato for separationsbevilling/dom eller skilsmissebevilling/dom, samt oplysning om hvilken myndighed, der har behandlet separations- eller skilsmissesagen.

Erklæringen har følgende ordlyd, jf. TALbek § 30, stk. 1, nr. 1:

"Formuefællesskabet er i henhold til separations-/skilsmissebevilling eller dom opløst i sin helhed

Dato for separation/skilsmisse"

Hvis ejerskiftet tinglyses, inden der er en separations- eller skilsmissebevilling (dom), betales fuld afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4. Se afsnit E.B.3.1.2 Hvordan beregnes afgiften?. Den betalte afgift kan efterfølgende tilbagebetales mod at vise separations- eller skilsmissebevillingen.

Anmodningen om tilbagebetaling skal sendes via eTl på normal vis ved at anvende ekspeditionstype "Afgiftsgodtgørelse". Separations- eller skilsmissebevillingen vedhæftes som bilag til anmodningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.