Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.B.3.1.3.10 Fra anpartslejlighed til ejerlejlighed

Indhold

Afsnittet handler om, hvorledes afgiften for tinglysning af ejerskifte beregnes, når en ejendom, der er opdelt i anparter, udstykkes i ejerlejligheder.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om ejerskiftet
  • Eksempel.

Generelt om ejerskiftet

Anpartslejligheder er et ideelt sameje, men således at parterne kan få hver deres anpart vist særskilt i tingbogen.

Ved etableringen af en anpartslejlighed foretages der ikke en matrikulær ændring mv., og ejendommen ejes fortsat i ideelle andele anpartshaverne imellem.

Ideelle andele

Ved en ideel andel forstås en procentvis ejerandel til hele ejendommen. Der er således ikke tale om ejerskab af en bestemt del af ejendommen.

Ved udstykning i ejerlejligheder

Når ejendommen, som indeholder to eller flere anpartslejligheder, opdeles i to eller flere ejerlejligheder, videreføres det eksisterende sameje/ejerforhold til de enkelte nyudstykkede ejerlejligheder.

Når samejet omkring den enkelte ejerlejlighed ønskes bragt til ophør, fordi en af ejerne ønsker at blive eneejer af ejerlejligheden, er den pågældende nødsaget til at tilkøbe den anden/de andre ideelle andele af ejerlejligheden. Situationen er belyst ved nedenstående eksempel.

Eksempel

Familien Jensen og familien Hansen køber en større ejendom med en ejerandel på halvdelen til hver familie. For bl.a. at kunne tilgodese forskellige ønsker om belåning af ejendommen, opdeles denne i anpart 1 (stueetagen) og anpart 2 (1.salen), og der er oprettet og tinglyst samejeoverenskomst herom på ejendommen.

Efter nogle år er der fra begge familier ønske om at udstykke ejendommen i ejerlejlighed 1 (stuen) og ejerlejlighed 2 (1.salen), og en landinspektør sørger herefter for den praktiske gennemførelse.

Efter udstykningen er ejerforholdene indtil videre uændrede, og ejerlejlighed 1 ejes således af familien Jensen og familien Hansen med halvdelen til hver, og ejerlejlighed 2 ejes således også af familien Jensen og familien Hansen med halvdelen til hver.

Da familien Jensen nu skal være eneejer af ejerlejlighed 1, og familien Hansen skal være eneejer af ejerlejlighed 2, er det nødvendigt at foretage følgende ejerskifter:

  • Vedrørende ejerlejlighed 1 skal familien Jensen købe den halvdel af ejerlejligheden, som ejes af familien Hansen
  • Vedrørende ejerlejlighed 2 skal familien Hansen købe den halvdel af ejerlejligheden, som ejes af familien Jensen.

Ved tinglysningen af disse ejerskifter skal der betales afgift efter TAL (tinglysningsafgiftsloven) § 4.

Er der ikke aftalt en købspris, anvendes seneste offentliggjorte ejendomsvurdering for ejerlejligheden. Er der endnu ikke fastsat en selvstændig vurdering for ejerlejligheden, afgives erklæring om værdien af det ejerskiftede på anmeldelsestidspunktet, og afgiften beregnes herefter af den erklærede værdi. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.