Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.7.8.6 Opgørelse og afregning

Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften. Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsperiode
  • Oplagshavers opgørelse
  • Registreret varemodtagers opgørelse
  • Fjernsalg.

Se også

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden efter KLORAL er måneden. Se KLORAL § 4.

Virksomheden skal angive og indbetale beløbet til Skatteforvaltningen senest den 15. i den følgende kalendermåned.

Se også

  • OPKL § 2, stk. 2.

Oplagshavers opgørelse

Oplagshavere opgør afgiften på grundlag af mængden af udleverede afgiftspligtige opløsningsmidler her i landet i løbet af måneden. Se KLORAL § 5. Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige opløsningsmidler. Opløsningsmidler, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.

Oplagshaverens forbrug af egne varer

Oplagshaveren skal også betale afgift af forbrug af egne opløsningsmidler. Forbrug af egne opløsningsmidler er også, når oplagshaveren udtager ubeskattede opløsningsmidler og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, eksempelvis opløsningsmidler, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import. Se KLORAL § 5, stk. 2.

Oplagshaverens fradrag

I den afgiftspligtige mængde fradrages:

  • Varer, der leveres til en anden registreret oplagshaver
  • Varer, der leveres til udlandet
  • Varer, der hos oplagshaveren eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand eller lignende
  • Varer, der returneres til oplagshaveren, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.

Se KLORAL § 6.

Registreret varemodtagers opgørelse

Afgiften forfalder i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Registrerede varemodtagere skal dog kun opgøre mængden og betale afgift en gang om måneden.

Opgørelsen skal omfatte alle afgiftspligtige klorerede opløsningsmidler, der er tilført virksomheden i løbet af måneden. Det er datoen for varens fysiske modtagelse i virksomheden, der afgør, i hvilken måned beløbet skal medregnes.

Se KLORAL § 17.

Fjernsalg

Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne for fjernsalg her i landet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som den mængde afgiftspligtige og dækningsafgiftspligtige klorerede opløsningsmidler, der er solgt ved fjernsalg her i landet i løbet af måneden. Se KLORAL § 22.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.