Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.7.5.2 Forskellige definitioner ved ledningsført vand

Indhold

Dette afsnit beskriver definitionerne af almene vandforsyninger, ejendomme og lokale boringer/brønde.

Afsnittet indeholder:

  • Almene vandforsyninger
  • Ejendomme
  • Boligenhed
  • Lokale boringer/brønde
  • Slutafregning.

Almene vandforsyninger

Ved almene vandforsyninger (herefter benævnt vandværk) forstås anlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med ledningsført vand. Som vandværk betragtes også indvindingsanlæg, som leverer vand til et andet vandværk, og som har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.

Ved vurderingen af, hvor mange ejendomme et vandværk har til formål at forsyne, kan anlæggets dimensionering og antallet af ejendomme, der er lagt vandledning ud til, indgå. Det er uden betydning for vurderingen, om vandværket leverer vandet ledningsført helt frem til en ejendom eller til en tappehane i nærheden af en ejendom fx i et kolonihaveområde.

Ejendomme

Ved ejendomme forstås selvstændigt matrikulerede enheder. Dette gælder fx også et boligkompleks uanset antallet af lejligheder. Sommerhuse og kolonihaveejendomme mv. betragtes dog som selvstændige ejendomme uanset matrikelopdelingen.

Boligenhed

Som boligenhed anses kun lokaler, der kan registres som sådan i BBR-registeret.

Ethvert ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en afgiftspligtig enhed. En ejendom kan derfor omfatte flere boligenheder jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 530 af 29. maj 2016 om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand mv. Værelser med tekøkken eller adgang til køkken betragtes dog ikke som selvstændige boligenheder.

Lokale boringer/brønde

Vandforsyninger med færre end 10 modtagere betragtes som en lokal boring/brønd.

Slutafregning

Slutafregning er vandværkets årlige opgørelse af kundens forbrug i forhold til kundens acontoindbetalinger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.