Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.7.1.10 Det afgiftspligtige vareområde for pvc-folier

Indhold

Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige vareområde for pvc-folier omfattet af emballageafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftspligtigt vareområde for pvc-folier

Afgiftspligtigt vareområde for pvc-folier

Afgiftspligten omfatter folier fremstillet af blød pvc (polyvinylchlorid), der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende. Se EMBAL § 2d som indsat ved lov 2226 af 29. december 2020.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 681 af 25. maj 2020 om fødevarekontaktmaterialer og om straffebestemmelse for overtrædelse af relaterede eu-retsakter, hvilke pvc-folier der er egnet til emballering af levnedsmidler. Disse folier henhører bl.a. under toldtariffens pos. 3919, 3920, 3921 og 3926.

Den del af et laminat, som er blød pvc-folie, er afgiftsbelagt.

Folier, som ikke er af pvc, eller som ikke er til levnedsmidler, er ikke omfattet af afgiften.

Materialet pvdc er ikke en pvc, fordi materialerne er lavet af hvert sit grundstof. 

Pvc-folier, der i udlandet er brugt til emballering af levnedsmidler, hvor levnedsmidlerne efterfølgende indføres her til landet, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.