Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.7.11.4.1 Varer omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver de varer, som er omfattet af reglerne om afgift på svovl.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftspligtige varer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftspligtige varer

Der betales afgift af indholdet af svovl i følgende varer, hvis de indeholder over 0,05 pct. svovl:

  1. Gas- og dieselolie
  2. Fuelolie og bitumen
  3. Fyringstjære
  4. Petroleum
  5. Stenkul (inklusive stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
  6. Jordoliekoks
  7. Brunkulsbriketter og brunkul
  8. Blyholdig benzin
  9. Blyfri benzin
  10. Autogas (LPG)
  11. Anden flaskegas (LPG)
  12. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), samt som biprodukt i raffineringsprocesser
  13. Naturgas
  14. Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Se SVOVLAL § 1.

Bemærk

Træ, træflis, skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel anses for rent træ med et svovlindhold på 0,05 pct. og derunder.

Se også

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2001.43.LSR

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at antage, at opgørelse af svovlindholdet for de i lovens § 1, nr. 14, omfattede brændsler skal ske på grundlag af tørstofindholdet, men at svovlindholdet i brændsler omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 14, kan bestemmes i forhold til brændselsmængden inklusive vand. Et fjernvarmeværk, der fremstillede fjernvarme ved forbrænding af træflis, ansås dermed ikke for afgiftspligtig efter svovlafgiftslovens § 2, stk. 3, af indfyret træflis, i det omfang, det godtgøres, at svovlindholdet beregnet af brændslets vægt inkl. vand har været under 0,05 %. Efterfølgende analyseresultater var ikke tilstrækkelig dokumentation herfor.

Indtil 1. juli 2002 var træ, træflis og skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 14. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (L 190) udgik disse varer af lovens afgiftspligtige vareområde, da de bliver anset for at være rent træ med et indhold af svovl under 0,05 pct.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.