Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.5.4.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

1. oktober 2022 blev der indført afgift på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Se FORBRAL § 13, § 13 a og § 13 b. Ændringerne er indført ved lov nr. 2616 af 28. december 2021. Lovændringerne trådte i kraft 1. oktober 2022. Se lov nr. 832 af 14. juni 2022.

Røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker er omfattet af lov nr. 586 af 26. marts 2021 om forbud mod tobaksreklame.

Lovgrundlag

Afgift på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker fremgår af lov om forskellige forbrugsafgifter. Se lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 med senere ændringer.

Loven forkortes i denne vejledning til FORBRAL.

Loven er bl.a. ændret ved:

  • § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021. Fra den 1. juli 2022 indføres der en afgift på nikotinholdige væsker. Afgiften er omfattet af en stempelmærkeordning. Registreringspligtige virksomheder kan fra og med den 1. april 2022 registrere sig som oplagshavere med henblik på bestilling af stempelmærker mv. Lovændringen er af lovtekniske årsager ophævet i § 13 ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 og genindsat i samme ændringslov § 1.
  • § 1, nr. 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor afgiften for røgfri tobak ændres fra to afgiftskategorier med forskellig afgiftssats til én afgiftskategori med samme afgiftssats. Afgiftssatsen fastsættes til den afgiftssats, som fra og med den 1. januar 2022 gælder for anden røgfri tobak, jf. § 2 nr. 3, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Der skal fra den 1. oktober 2022 betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kilogram for alle typer af røgfri tobak. Afgiften bliver omfattet af en stempelmærkeordning. Registreringspligtige virksomheder kan fra og med den 1. april 2022 registrere sig som oplagshavere med henblik på bestilling af stempelmærker mv.
  • § 1, nr. 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Fra den 1. oktober 2022 indføres en afgift på nikotinprodukter, som indeholder nikotin, og som ikke er røgfri tobak efter forbrugsafgiftslovens § 13, en nikotinholdig væske efter § 13 a, stk. 1, eller en tobaksvare omfattet af tobaksafgiftsloven. Afgiften vil udgøre 5,5 øre pr. mg nikotin. Afgiften bliver omfattet af en stempelmærkeordning. Registreringspligtige virksomheder kan fra og med den 1. april 2022 registrere sig som oplagshavere med henblik på bestilling af stempelmærker mv.
  • § 1, nr. 4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor der er foretaget justering af betingelserne for fjernsalgsregistrering. Disse regler træder i kraft den 1. februar 2022. Bagatelgrænsen, hvor virksomheder kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt, ændres for registrering af fjernsalg ved § 1, nr. 5 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvorved bagatelgrænsen ikke vil gælde for røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Ændringen træder i kraft den 1. oktober 2022.
  • § 7, nr. 1 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 indføres der mulighed for godtgørelse af afgift af røgfri tobak i forbindelse med sammenlægningen af afgiftssatserne for røgfri tobak og indførelse af stempelmærkeordning.
  • § 18, nr. 3 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, hvor ikrafttrædelsestidspunktet for indførelse af afgifter på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker samt sammenlægningen af afgiftssatser for røgfri tobak udskydes til 1. oktober 2022.

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 1004 af 22. juni 2022, som regulerer, hvordan stempelmærker skal påføres detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker og yderligere kredittid ved påsætning af stempelmærker i et andet EU-land.

Historik

Afgiften blev indført på tobak dyrket her i landet i 1912. I 1992 blev afgiften flyttet fra tobaksafgiftsloven til lov om forskellige forbrugsafgifter. Det blev gjort for at adskille afgiften fra tobaksvarer, som blev omfattet af EU's harmoniserede afgifter. I samme anledning blev afgiften af skrå og snus omlagt fra en værdiafgift til en vægtafgift. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.