E.A.4.8.6.2 Realiseret nettoresultat af prissikringsaftaler der ikke kan henføres til afdækning af prisrisici på et bestemt produktionsanlæg

Kan en prissikringsaftale ikke henføres til afdækning af prisrisici forbundet med elektricitet produceret på et bestemt produktionsanlæg, vil det realiserede nettoresultat efter ITL § 4, stk. 2, skulle fordeles forholdsmæssigt på produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække. Se ITL § 4, stk. 3, 1. pkt.

En prissikringsaftale indgået af en producent med flere produktionsanlæg vil ofte ikke vedrøre produktionen på et bestemt anlæg. Hvor det gør sig gældende, følger det af bestemmelsen, at nettoresultatet af aftalen vil skulle fordeles forholdsmæssigt på produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække.

Dette indebærer samtidig, at nettoresultatet af prissikringsaftaler, der vedrører produktionen på et bestemt produktionsanlæg, også vil skulle indgå ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter ved salget af produktionen fra det pågældende anlæg, jf. ITL § 3, stk. 2. Det vil skulle gælde både tabsgivende og gevinstgivende prissikringsaftaler.

Medregner den betalingspligtige nettoresultatet af en prissikringsaftale ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter fra et bestemt produktionsanlæg, vil den betalingspligtige på forlangende skulle kunne redegøre herfor og i nødvendigt omfang fremvise dokumentation herfor, hvis Skatteforvaltningen måtte anmode herom, jf. ITL § 20 om pligt til at indsende materiale til kontrolmyndigheden.

Den forholdsmæssige fordeling kan ske på grundlag af produktionen på de enkelte anlæg eller på grundlag af de samlede bruttoindtægter opgjort efter ITL § 4, stk. 1, for de enkelte anlæg. Se ITL § 4, stk. 3, 2. pkt.

Dette indebærer, at nettoresultatet vil kunne vælges fordelt i forhold til elproduktionen på de enkelte produktionsanlæg i den pågældende måned, hvis prisrisici aftalen skal afdække, eller på grundlag af hvert enkelt af disse anlægs realiserede markedsindtægter i den pågældende måned opgjort efter ITL § 4, stk. 1.

Den betalingspligtige vil frit kunne vælge hvilken af disse to metoder, der anvendes ved fordelingen. Fordelingen vil skulle foretages mellem alle de nævnte produktionsanlæg, dvs. at fordelingen også skal foretages i forhold til anlæg med et forhøjet indtægtsloft efter ITL § 3, stk. 2, 3. pkt., og anlæg, der er undtaget fra indtægtsloftet efter ITL § 9.

Det valgte princip for fordeling af prissikringsaftaler skal anvendes for alle opgørelser af betalingsgrundlaget efter ITL § 3. Se ITL § 4, stk. 3, 3. pkt.

Fordelingsmetoden skal vælges i forbindelse med opgørelsen og angivelsen af betalingsgrundlaget for den første afregningsperiode, og den valgte metode vil herefter skulle anvendes for den efterfølgende afregningsperiode.

Den betalingspligtige skal kunne dokumentere, hvilken fordelingsmetode der er valgt anvendt for den første afregningsperiode, og at denne metode herefter også er anvendt i den efterfølgende afregningsperiode. Hvis Skatteforvaltningen anmoder om det, skal denne dokumentation indsendes til Skatteforvaltningen, jf. ITL § 20.