Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.3.3.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne for afgift på øl.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik. 

Regel

Der er afgift på øl, som produceres i Danmark, eller som importeres fra tredjelande eller modtages fra andre EU-lande. Se øl- og vinafgiftsloven (ØLVINAL) § 1, stk. 1. 

Ølafgiften omfatter også maltbaserede alkoholsodavand.

Lovgrundlag

Afgift på øl fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober 2020 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven) med senere ændringer.

►Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 152 af 10. februar 2023 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. I vejledningen omtales denne som ØLVINALbek.◄

Reglerne for afgift af øl og vin er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Rådet har i direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 ændret direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992. De ændrede bestemmelser, tillige med visse præciseringer af afgiftsfritagelserne, er gennemført ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og trådte i kraft den 1. januar 2022. På samme tidspunkt blev der indført regler om certificering og selvcertificering for små uafhængige producenter i medfør af bl.a. Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992.

Reglerne for forsendelse og kontrol af øl- og vinafgiftspligtige varer er harmoniseret i Rådets direktiv (EU) 2020/62 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter(omarbejdning) . Bestemmelserne i det omarbejdede direktiv er gennemført ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og trådte i kraft den 13. februar 2023. Herved er beskattede varers bevægelser i EU også blevet omfattet af kontrolsystemet EMCS. Desuden har visse begreber ændret betegnelse for at præcisere betydningen eller for at tilpasse disse til toldområdet. Se E.A.1.8.1 Det omarbejdede cirkulationsdirektiv 2020/262 om det omarbejdede cirkulationsdirektiv 2020/262. Reglerne for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter, er beskrevet i afsnit E.A.1.8 Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter.

Historik

Afgiften på øl i sin nuværende form blev indført i 1891.

Den nuværende øl- og vinafgiftslov, lov nr. 1015 af 19. december 1992, trådte i kraft d. 1. januar 1993 og indeholdt blandt andet en tilpasning til EU's bestemmelser.

Loven er efterfølgende ændret et antal gange og ændringerne er indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober 2020 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (ØLVINAL) med senere ændringer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.