Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.3.1.8.7 Varer, der anvendes til fremstilling af levnedsmidler

Der er afgiftsfritagelse for varer, der direkte eller som ingrediens i halvfabrikata anvendes til fremstilling af levnedsmidler, også fyldte, forudsat at alkoholindholdet i det enkelte tilfælde ikke overstiger 8,5 l ren alkohol pr. 100 kg produkt, for så vidt angår chokolade, og 5 l ren alkohol pr. 100 kg produkt, for så vidt angår andre produkter. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 6.

Der er således afgiftsfritagelse for ubeskattet spiritus, som bruges til erhvervsmæssig fremstilling af levnedsmidler og lignende, der ikke er spiritusafgiftspligtige, og som ligger inden for ovennævnte maksimumsgrænser for henholdsvis chokolade og andre levnedsmidler.

Der kan ikke gives afgiftsfritagelse for spiritus til fremstilling af levnedsmidler i virksomheder, der også driver restaurationsvirksomhed og lignende med udskænkning af spiritus og vin.

Konditorier, der i forbindelse med konditorvirksomheden udskænker spiritus og vin, vil dog eventuelt kunne få bevilling til afgiftsfritagelse for spiritus til fremstilling af kager, fromager, desserter og lignende. Det er imidlertid en betingelse, at der sker salg ud af huset af kager mv. fra en egentlig butiksafdeling eller lignende. I ansøgningen fra sådanne virksomheder må der gives nærmere oplysning om virksomhedens art, herunder omfanget af salg ud af huset.

Virksomheder, der er autoriseret hos Skatteforvaltningen til fremstilling (produktion) af frugtvin (i afsnit E.A.3.2 Vin mv.), tobaksvarer (i afsnit E.A.10 Tobak), eller er registrerede for fremstilling af chokolade- og sukkervarer (i afsnit E.A.2.3 Chokolade- og sukkervarer), behøver ikke at have en særskilt bevilling, men kan nøjes med at dokumentere sin autorisation/registrering efter den pågældende afgiftslov over for leverandøren.

EU-domstolen har i sag C-163/09, Repertoire Culinaire Ltd., bl.a. besvaret spørgsmålet om vin, portvin og cognac til madlavning var fritaget for afgift eller ej. EU-domstolen fandt, at under de foreliggende omstændigheder hørte fritagelsen for punktafgift af vin, portvin og cognac til madlavning, under artikel 27, stk. 1, litra f, i Rådets direktiv 92/83/EØF.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
EU-domme

C-163/09, Repertoire Culinaire Ltd.

Dommen bekræfter, at definitionen af "ethanol" i artikel 20, første led, i Rådets direktiv 92/83/EØF finder anvendelse på vin og portvin til madlavning. Dommen fortolker også artikel 27, stk. 1, litra f, i direktiv 92/83, for så vidt gælder fritagelse af vin, portvin og cognac til madlavning, medlemsstaternes forpligtigelse til gensidig anerkendelse af fritagne produkter samt kravene for at gøre fritagelsen betinget.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.