E.A.3.1.8.13 Afgiftsfritagelse ved indførsel
Afgiftsfritagelse ved indførsel følger de samme betingelser som efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Se afsnit E.A.1.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse om afgiftsfritagelse. Se også afsnit E.A.1.4.3 Afgift af varer der medbringes eller modtages fra udlandet af privatpersoner om afgiftsfritagelse for privatpersoner, der selv medbringer varer fra udlandet.
Bemærk
Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2021.
Den 1. juli 2021 erstattes importmomsfritagelsen i ML (momsloven) § 36, stk. 1, nr. 3 af ordningen Moms Import One Stop Shop, hvor virksomheder, der sælger varer til forbrugere i EU, som leveres fra lande uden for EU, kan angive og betale moms af forsendelser med en værdi indtil 150 euro efter en forenklet ordning. Se ML (momsloven) § 66l.
Indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter som købes fra virksomheder, som er tilsluttet Moms Import One Stop Shop, er alene punktafgiftspligtige, når forsendelsens værdi er over 150 euro. Indtil 1. juli 2021 var beløbsgrænsen 80 kr.
Indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter fra virksomheder, som ikke er tilsluttet Import Moms One Stop Shop, er punktafgiftspligtige uanset forsendelsens værdi. Indtil 1. juli 2021 var beløbsgrænsen 80 kr.
Forsendelser af varer pålagt EU-harmoniserede punktafgifter kan ikke indgå i ordningen Moms Import One Stop Shop. Se ML (momsloven) § 66l. Disse er således punktafgiftspligtige i alle tilfælde uanset forsendelsens værdi.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed